Tre år med højt sats: MT Højgaard har fået nul kontrakter i hus
MT Højgaard lancerede for tre år siden højhuse som et selvstændigt forretningsområde, men ingen kontrakter er landet i entreprenørkæmpens ordrebog endnu. Dog har flere af konkurrenterne taget hul på at bygge højt de seneste år.
MT Højgaard har endnu ikke skrevet under på en eneste højhuskontrakt, selv om det nu er tre år siden, at entreprenørkoncernen med en ny, selvstændig højhusdivision ville satse på at bygge mere i højden.
»Vi har kastet os ind i de forholdsvis få højhusmuligheder på over 100 meter, der reelt har været i Danmark. Nogle af dem er stadig under udvikling,…

