Erhverv

Vækstfonden har scoret 800 mio. kr. på risikofyldt biotekinvestering - nu øjner direktøren nye milliardgevinster

Vækstfonden har skudt papegøjen med store investeringer i biotekselskabet Forward Pharma siden 2005, mens bl.a. danske pensionskasser allerede tidligt meldte pas. Nu tror adm. direktør Christian Motzfeldt på ny biotek-jackpot.

Artiklens øverste billede
Christian Motzfeldt ser efter den store gevinst fra investeringen i biotekselskabet Forward Pharma fortsat store muligheder i den danske biotekindustri. Særligt Zealand Pharma kan give ny jackpot.

Vækstfonden er godt på vej til at lave en dobbelt jackpot i milliardklassen på danske biotekeventyr. Sådan lyder meldingen fra Vækstfondens direktør, Christian Motzfeldt.

Den statslige finansieringsfond står til inden for få dage at modtage en check på omkring 800 mio. kr. som følge af en investering i biotekselskabet Forward Pharma.

Men ifølge Motzfeldt er det imidlertid kun toppen af isbjerget.

»Der er mulighed for, at Vækstfonden kan få ca. 6 mia. kr. yderligere ind som følge af investeringen i Forward Pharma,« siger Christian Motzfeldt, adm. direktør i Vækstfonden.

Det forudsætter ifølge direktøren, at Forward Pharma vinder begge sine igangværende patentsager mod det amerikanske medicinalselskab Biogen, og at Biogens salg af lægemidlet Tecfidera, der er omdrejningspunkt for patentslagsmålet med Forward Pharma, fortsætter med at sælge for ca. 4 mia. dollars årligt.

»Forward Pharma-succesen bliver langtfra den sidste i den størrelsesorden,« siger Christian Motzfeldt.

Ud over virksomheder som Symphogen, Galecto og Nuevolution er opmærksomheden særligt rettet mod et af de børsnoterede, danske biotekselskaber.

»Jeg ser rigtig store muligheder i Zealand Pharma. Hvis selskabets produkt til behandling af korttarmssyndrom viser sig at virke, kan dette alene retfærdiggøre en værdiansættelse af virksomheden, som er større, end hvad hele virksomheden i dag er værd,« siger Christian Motzfeldt, adm. direktør i Vækstfonden.

Der findes kun ét lægemiddel på markedet i dag, Gattex fra irske Shire. Det koster årligt 295.000 dollars per patient, og der er et sted mellem 20.000 og 30.000 patienter. Det lagt sammen gør, at Zealand Pharmas middel har et stort potentiale.

Thomas Bowers, medicinalanalytiker i Danske Bank.

»Med vores ejerandel på 6 pct. i Zealand Pharma er der gode muligheder for, at vi kan høste adskillige hundrede mio. kr.«

Zealand Pharma har i dag en markedsværdi på 3,7 mia. kr. og er mest kendt for at satse på diabetesbehandling og indirekte være en konkurrent til Novo Nordisk som følge af et stort partnerskab med franske Sanofi.

Selskabet har også en lægemiddelkandidat til behandling af korttarmssyndrom, der er en tilstand, hvor tarmfunktionen er manglende eller utilstrækkelig efter kirurgisk fjernelse af store dele af tynd- eller tyktarmen som følge af f.eks. kræft.

Det har vist gode resultater i det næstsidste studie, inden et lægemiddel typisk kommer på markedet. Christian Motzfeldt får opbakning fra Danske Banks medicinalanalytiker, Thomas Bowers, der over en årrække har fulgt Zealand Pharma tæt.

Jeg ser rigtig store muligheder i Zealand Pharma. Hvis selskabets produkt til behandling af korttarmssyndrom viser sig at virke, kan dette alene retfærdiggøre en værdiansættelse af virksomheden, som er større, end hvad hele virksomheden i dag er værd.

Christian Motzfeldt, adm. direktør i Vækstfonden.

»Markedet for lægemidler mod korttarmssyndrom er fortsat meget underudviklet. Der findes kun ét lægemiddel på markedet i dag, Gattex fra irske Shire. Det har en listepris på 295.000 dollars om året per patient, og der er et sted mellem 20.000 og 30.000 patienter. Det lagt sammen gør, at Zealand Pharmas middel har et stort potentiale,« siger Thomas Bowers.

Han minder om, at medicinalselskabet Shire med danske Flemming Ørnskov i spidsen har satset stort på midlet.

»Shire betalte 5,2 mia. dollars for biotekselskabet NPS Pharmaceuticals, hvor en god del af værdien kom som følge af Gattex. Min vurdering er, at Shire værdisatte Gattex til ca. 2 mia. dollars,« siger Thomas Bowers.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.