Søskendeflok lagde planer i årevis, før man solgte familiedynastiet
Alt for mange virksomhedsejere får ikke planlagt ejerskiftet i god nok tid, og det koster. Men for Henrik Fich fik det også konsekvenser, selv om han og familien fulgte skoleeksemplet.

Der gik fem år, fra de tre søskende i familien Fich begyndte at overveje fremtiden for den virksomhed, deres far grundlagde i 1972, og til de i 2016 solgte den for i nærheden af 600 mio. kr.
Det begyndte med løs snak i familien. Og da de var enige om at sælge virksomheden inden for »en overskuelig fremtid«, tog de deres revisor og advokat med på råd. Fik oprettet de nødvendige holdingselskaber og gjort børnene til medejere, inden de besluttede at kontakte FIH Partners, der hjalp med salget. Imens sørgede de for at gøre virksomheden lækker, rydde op, luge ud i overflødigheder...