Erhverv

Fra Storebæltsbroen til Storbritannien: Dansk arkitektfirma gør det igen

I denne uge åbnede et kæmpe broprojekt i Skotland. Den unikke konstruktion er tegnet af det danske arkitektfirma Dissing+Weitling, som også slog stregerne til Storebæltsbroen.

Artiklens øverste billede
I denne uge åbnede et kæmpe broprojekt i Skotland. Den unikke konstruktion er tegnet af det danske arkitektfirma Dissing+Weitling, som også slog stregerne til Storebæltsbroen. Foto: PR

Der var fornemt opbud, da selveste Dronning Elizabeth II klippede båndet til broen Queensferry Crossing i Skotland den 4. september.

Den engelske dronning var mødt op for at se det ambitiøse bygningsværk, der havde kostet 1,35 mia. pund, og med sine 210 meter var den højeste og største bro i Storbritannien. Broen skulle nu forbinde hovedstaden Edinburgh med regionen Fife og resten af den skotske østkyst.

Det er det danske arkitektfirma Dissing+Weitling, der står bag den unikke konstruktion, men hjemme i Danmark var det ”business as usual” for tegnestuen, der blev grundlagt i 1972, og som ønskede at videreføre Arne Jacobsens minimalistiske æstetik.

Her sad Poul Ove Jensen, leder af arkitektholdet der tegnede den skotske megabro, og den 4. september var bare endnu en dag på kontoret. Poul Ove Jensen var blevet inviteret til indvielsen, men han skulle passe sit arbejde og en vigtig konference om broer ventede i Berlin.

Det danske arkitektfirma har nemlig stået bag mere end 100 broer over hele verden, hvor grundstenen til dets verdensdominans i brobygning blev lagt, da firmaet tegnede Storebæltsbroen.

»Vi har tegnet broer i 25 år og har arbejdet på over 100 broer i 42 lande. Vi har en stor viden indenfor feltet, og det var også derfor, at vi blev spurgt om vi ville tegne Queensferry Crossing,« siger Poul Ove Jensen.

Poul Ove Jensen har været med til at tegne Storbritanniens største bro. Han var også med, da Storebæltsbroen skulle skabes. Foto: PR

Hvad skal man tage højde for, når man skal  lave en kæmpe bro som Queensferry Crossing?

»Når man laver en bro, prøver man at udnytte de særlige forhold, der er på stedet. Man prøver altid på at skabe en bro, der er let genkendelig og har et unikt udseende. Det handler om at lave et ikonisk bygningværk, for det er det, som bygherrerne typisk efterspørger. Enhver politiker vil jo gerne have sit navn stående på en bro,« siger arkitekten.

Enhver politiker vil jo gerne have sit navn stående på en bro

Poul Ove Jensen, arkitekt

Vi kender alle Golden Gate-broen i San Francisco, og Storebæltsbroen er også efterhånden blevet et bygningsvartegn for Danmark. Derfor er en bro ikke længere kun et praktisk redskab til bedre infrastruktur, mener Poul Ove Jensen.

»Broer er i dag blevet et brandingredskab, der kan gøre byer og lande kendte i hele verden,« siger han. 

Ifølge arkitekten har placereringen af Queensferry Crossing-broen været særligt unik, da der ligger to ældre broer ved siden af.

»Der ligger en gammel jernbanebro fra 1800-tallet, der var den ypperste bygningsbedrift på det tidspunkt. Den anden bro er fra tresserne, som var det bedste på det tidspunkt. Nu ligger den nye bro, som er det mest avancerede, man kan lave i vores tid,« siger Poul Ove Jensen, med hentydning til det svære arbejde, det har været at kreere en bro, som består af tre hængebroer. Tre hængebroer i en enkelt bro er nemlig en sjælden bedrift. 

En bro skal mere end at hjælpe med infrastrukturen. Den skal også være et vartegn, der kan være med til at brande et land eller en by. Foto: Martin Mclaughlin

Selvom der i forvejen er to broforbindelser over den skotske flod, har den 2,7 km. lange bro været tiltrængt for trafikken mellem Edinburgh og det østlige Skotland, hvor 60.000 køretøjer dagligt skabte kæmpe kødannelser.

I dag indvier dronning Elizabeth Storbritanniens største bro
I videoen herover ser man Skotlands premierminister, Nicola Sturgeon, tænde for lyset på den store bro. Det skete i sidste uge.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.