07/09/2017 KL. 06:00

Trods politisk indgreb: Fjernvarmeselskaber fortsætter pengejagt

Et folketingsflertal har opfordret 59 fjernvarmeselskaber til at opgive planer om en milliard-renteregning til forbrugerne. Men opfordringen har ikke fået selskaberne til at skifte kurs, viser nye tal fra Energitilsynet.

Artiklens øverste billede — Energitilsynet har foreløbig sendt 14 afgørelser om historiske renteregninger til varmekunder i høring. Indtil videre har seks fjernvarmeselskaber meddelt, at de agter at opkræve pengene. Foto: Gregers Tycho.

Michael Stenvei

Niels Sandøe

Trods en klokkeklar opfordring fra Folketinget fortsætter fjernvarmeselskaber i hele landet kampen for at udskrive en renteregning i milliardklassen til varmekunderne.

»Det er først og fremmest beklageligt for fjernvarmeforbrugerne,« siger klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V).

Rentefidusen

Hvile i sig selv-princippet blev indført med den første varmeforsyningslov i 1981. Princippet skal bl.a. forhindre, at varmeselskaber opbygger formuer. Giver varmedriften overskud, skal det prompte føre til lavere varmepriser for forbrugerne.
Princippet forhindrer af samme grund ejerne – f.eks. kommuner – i at hive overskud ud af selskaberne. Reglerne gælder dog kun for værdier skabt efter varmeforsyningslovens ikrafttræden den 1. marts 1981. Værdier skabt før denne dato reguleres derimod ikke af loven.
Det fik i 2003 det daværende Energigruppen Jylland fra Herning til at ansøge Energitilsynet om at måtte opkræve renter af genanskaffelsesværdien af de historisk opsparede værdier i selskabet. I 2012 fik selskabet ja til at opkræve en renteregning på 282 mio. kr. hos varmekunderne.
Men samtidig åbner afgørelsen for, at der også fremtidigt kan opkræves rentebetaling af de opsparede værdier. Det har seneste fået Energitilsynet til at godkende, at Eniig Varme, tidligere Energigruppen Jylland, opkræver yderligere 172 mio. kr. i renter hos varmekunderne i Herning i perioden 2017-2020.
Oprindelig havde yderligere 58 fjernvarmeselskaber ansøgt Energitilsynet om lignende renteregninger til varmekunderne. Siden har 14 selskaber trukket deres ansøgninger.
Tilbage er der 45 selskaber, som ønsker at gøre brug af den historiske rentefidus.

Fjernvarmeselskaberne har ifølge lovgivningen mulighed for at opkræve renter relateret til de opsparede værdier i selskaberne, og en stribe selskaber varmer op til at benytte denne mulighed. På Christiansborg og i forbrugerkredse opfattes disse renteopkrævninger dog som urimelige, og Lars Christian Lilleholt stod i juni i spidsen for et hasteindgreb med et ene formål at bremse fjernvarmeselskabernes rentefest.

Hasteindgrebet blev fulgt til dørs af en opfordring til selskaberne fra et folketingsflertal om at »trække ansøgninger om forrentning af indskudskapital efter de hidtil gældende regler tilbage for at beskytte forbrugerne mod urimelige prisstigninger.«

Det er først og fremmest beklageligt for fjernvarmeforbrugerne.

Lars Christian Lilleholt (V), klima- og energiminister

Alligevel holder 45 af 59 fjernvarmeselskaber fortsat fast i planer om at udskrive en renteregning til forbrugerne, viser en ny opgørelse fra Energitilsynet.

For hundredtusinder af varmekunder betyder det, at de fortsat er i farezonen for en historisk rentelussing på op mod 3,5 mia. kr.

Ilyas Dogru, projektleder i Forbrugerrådet Tænk, kalder situationen urimelig, fordi varmekunderne er låst på hænder og fødder til deres fjernvarmeselskab.

»At 45 ud af 59 selskaber fastholder deres ansøgninger overfor Energitilsynet, viser jo bare, at alle gerne vil have fingrene i de her penge inden lukketid,« siger Ilyas Dogru.

Hasteindgrebet

Et samlet Folketinget med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet vedtog den 2. juni en række stramninger overfor landets fjernvarmeselskaber i forsøget på at forhindre eller begrænse udsigten til milliardstore renteregninger til landets 1,6 mio. fjernvarmekunderne.

Stramningerne omfatter 3 indgreb:

Et lovindgreb der gør, at kommunalt ejede fjernvarmeselskaber modregnes 100 pct. i det statslige bloktilskud, hvis kommuner flytter penge fra varmeselskaber over i kommunekasserne i form af et udbytte. Indgrebet trådte reelt i kraft ved fremsættelsen den 3. maj.
En ministeriel ændring af reglerne, så historiske indskudskapital, der er udgangspunktet, når varmeselskaber skal opgøre renteregningen til varmekunderne, gøres mindre. For varmekunderne er målet en rabat. Indgrebet trådte i kraft den 19. maj.
Et ministerielt indgreb der betyder, at rentesatsen der bruges ved opgørelsen af varmeselskabernes historiske rentekrav overfor varmekunderne, sættes ned. Indgrebet er endnu ikke gennemført.

Til gengæld pillede indgrebet ikke ved de ansøgninger fra 59 fjernvarmeselskaber, som allerede var landet hos Energitilsynet. I stedet måtte politikerne nøjes med at opfordre selskaberne til at trække de gamle ansøgninger. Men det har kun 14 selskaber gjort, viser en ny opgørelse fra Energitilsynet.

I Dansk Fjernvarme er man ikke forbavset over, at selskaberne vender det døve øre til politikerne.

»Det er jo en ret, selskaberne har,« siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.

Han forklarer, at politikerne ligger, som de selv har redt ved at skabe usikkerhed omkring den fremtidige regulering af branchen. Derfor holder selskaberne fast i rentebetalingen som en mulig finansieringskilde, lyder meldingen.

DOKUMENTATION

Politisk aftale omkring fjernvarmeindgrebet

»Bortset fra et eller to selskaber har de alle sagt, at de forbeholder sig retten til at fastholde deres ansøgning, men det er ikke noget, som de har tænkt sig at gøre brug af,« siger Kim Mortensen, der står i spidsen for mere end 400 fjernvarmeselskaber.

Energitilsynet har i første omgang sendt 14 afgørelser i høring. Foreløbig har seks selskaber meldt tilbage, at de ønsker at udskrive en renteregning til varmekunderne.

Tilsynet venter at træffe afgørelse i endnu 15 sager inden nytår.

Læs mere om