Erhverv
BREAKING

Dongs salg af olie- og gasforretningen godkendt

Myndighederne har godkendt salget af Dong Energy's olie- og gasforretning til britiske Ineos, oplyser Dong i en selskabsmeddelelse.

- Vi er glade for at kunne meddele, at parterne i dag har modtaget de danske og norske myndigheders godkendelse af den indirekte overdragelse af olie- og gaslicenser i de respektive lande, skriver Dong.

Salget blev annonceret i maj med en pris på op til 8,7 mia. kr. Sammen med handlen vil cirka 400 ansatte i Dong olie- og gasforretning overgå til Ineos-koncernen. Dongs fortsættende forretning har 5800 ansatte.

Dong-aktien handles torsdag ved 16.45-tiden til en pris på 358,90 kr. med en stigning på 0,1 pct.

BRANCHENYT
Læs også