Mærsk vil spare milliarder på digitalt kæmpeprojekt
Mærsk har sammen med IBM sat sig for at udvikle en digital platform, der ved at omfavne hele industrien kan hente astronomiske gevinster. Alene Mærsk og selskabets leverandører står til potentielt at kunne spare op imod 20 mia. kr.
Opdateret med præcisering af, at potentialet for besparelser gælder både Mærsk og selskabets partnere.
Mærsk står til at hugge op imod 20 milliarder kroner af udgifterne hos sig selv og sine samarbejdspartnere ved at digitalisere containerfragten.
Det knokler Mærsks og IBMs it-afdelinger i øjeblikket på at føre ud i livet. De to koncerner er i fællesskab i gang med at udrulle en ny digital industriplatform, som skal spare hele shippingindustrien for milliarder.
Ved hjælp af såkaldt blockchainteknologi planlægger IBM og Mærsk at eliminere dyngerne af papirarbejde og strømline de sløve fragtprocesser, som i dag fordyrer den støvede og tunge globale forsyningskæde.
»Jeg tror, at blockchain kommer til at betyde for alt af værdi, hvad internettet har betydet for information. Det her er simpelthen for godt til, at man bare kan lade det ligge,« siger Jan Lillelund, teknisk direktør for IBM Danmark.
I dag skaber containerforsendelser tommetykke papirstakke, som skal gennemtjekkes og skrives under af dusinvis af forskellige hænder. På en containerfragt fra Kenya til Holland koster papirarbejdet omkring 15 procent af en fragt, eller 1900 kroner, viser IBM’s beregninger fra et pilotprojekt. Stemplerne, telefonsamtalerne, underskrifterne, scanningerne, postforsendelser og skriftlig kommunikation vil Mærsk og IBM reducere og digitalisere.
Jeg tror, at blockchain kommer til at betyde for alt af værdi, hvad internettet har betydet for information
Besparelserne varierer, men Mærsk bekræfter, at der generelt ville kunne snittes i størrelsesordenen 1900 kroner af en containerfragt ved blandt andet at hægte alt papirarbejdet på et blockchain-system, men afviser at kommentere sagen yderligere.
Mærsk fragtede sidste år 10,4 millioner containere, hvilket potentielt giver en besparelse på op imod 20 milliarder kroner årligt for de involverede parter.
Blockchain er et fletværk af registrerede transaktioner, som bliver låst sammen med stærk kryptering. Det unikke er, at industriparterne kan spore aftaler og transaktioner uden at risikere fusk med fragtpapirerne og brudte aftaler. Samtidig kan man skære dyre tredjepartsled ud af ligningen som skibsmæglere, speditører, banker og forsikringsselskaber.
»Vi starter med fragtbreve, og nu begynder vi langsomt at få mere lagt ovenpå. Jo større udbudssystemet bliver, desto mere værdifuldt bliver det for alle i systemet,« siger Jan Lillelund.
Det afgørende for, om besparelserne for alvor kan inddrives, bliver, om duoen formår at samle alle industriaktører - inklusiv Mærsks konkurrenter. Ifølge IBM kan der spares op imod 200 milliarder for i den globale forsyningskæde, hvis det lykkes parterne effektivt at dele information.
»Hvis de kan lave en platform, hvor alle kan deltage, og som demokratiserer logistikprocessen, kan de skabe en netværkseffekt, og det vil for alvor gavne sektoren,« siger Mike Simon, der tidligere har stået i spidsen for it-initiativer hos både IBM og Mærsk, men som nu arbejder for konsulentfirmaet Definedlogic.
Udover at skære udgifterne ned for Mærsk og resten af industrien kan en blockchain-platform også gå hen og blive en lukrativ forretning for Mærsk og IBM, vurderer en række industriaktører over for Finans. Der kan for eksempel være store summer at hente på datastrømmene og på at udvikle applikationer til platformen.
Men det er langt fra alle i branchen, der hepper på, at Maersk og IBM lykkes med blockchain-projektet. Massevis af selskaber lukrerer i dag på de tunge papirprocesser.
Mærsk og IBM forventer at brede løsningen ud inden udgangen af 2017.
