Erhverv

Kähler-ejer er 64 år og mangemillionær: Men pension gider han ikke

Tilbagetrækningsalderen fra arbejdsmarkedet er steget markant de seneste år. Opfattelsen af pension er ændret, forklarer forbrugerøkonom.

Frantz Longhi har mange jern i ilden, og det regner han fortsat med at have i mange år endnu. Foto: Ole Lind

Frantz Longhis kalender ville nok gøre de fleste mennesker forpustede.

Han driver en energirådgivningsvirksomhed med over 100 ansatte, er bestyrelsesformand og hovedejer af designvirksomheden Kähler, og senest har han overtaget styringen af møbelkæden Paustian.

Dertil kommer et hav af andre direktions- og bestyrelsesposter.

Frantz Longhi er 64 år og indehaver af en formue på et trecifret millionbeløb. Så en snarlig pensionisttilværelse og et afslappet liv på sofaen venter vel lige om hjørnet for ham, tænker man.

Længere væk fra sandheden kan man dog ikke komme. For Frantz Longhi er slet ikke pensionsmoden. Faktisk har tanken end ikke strejfet ham endnu.

»Jeg tænker i passion frem for pension. Vi lever for de gode oplevelser, og mange af dem kommer for mig gennem arbejdet. Andre kan naturligvis have det på en anden måde. Det afgørende er, at man føler, at ens liv er spændende. Men man har lidt fornemmelsen af, at pension nærmest er noget, der hørte til i industrisamfundet,« siger Frantz Longhi til Finans.

At Kähler-ejeren i en alder af 64 år end ikke overvejer pension, siger måske noget om en tendens, der er ved at brede sig i samfundet.

*Tallene for 2015 og 2016 er i øjeblikket kun foreløbige

For tilbagetrækningsalderen fra arbejdsmarkedet er siden 2004 steget fra 62,2 til 65 år i Danmark. Det har både noget at gøre med et ønske fra politikerne om en højere tilbagetrækningsalder, men også noget at gøre med et holdningsskifte i befolkningen, forklarer Carsten Holdum, forbrugerøkonom i PFA.

»Der er sket et markant skifte i vores opfattelse af arbejde og pension i Danmark. Tidligere skulle man bare holde ud, til man var 60 år, og derefter ventede pensionen. Det var socialt acceptabelt at gå tidligt for at gøre plads til de unge. Nu er bevægelsen i samfundet, at ældre gerne vil tage del i den teknologiske udvikling og har det fint med at blive på arbejdsmarkedet i en længere periode end tidligere,« siger han.

Ifølge ham er arbejde i højere grad blevet en del af danskernes identitet.

»Når vi danskere møder hinanden for første gang, er det jo nærmest blevet normalt først at spørge om, hvad den anden hedder, og derefter hvad vedkommende arbejder med,« siger Carsten Holdum.

Han mener også, at danskerne har fået øjnene op for, at den gennemsnitlige levealder i landet er højere end nogensinde før, og at man derfor skal spare op til flere års pension, end man skulle før.

»Det er enormt dyrt at gå på pension før den officielle folkepensionsalder. Derfor er der også mange ældre, der bliver længere på arbejdsmarkedet. De har simpelthen ikke råd til at gå for tidligt,« siger Carsten Holdum.

BRANCHENYT
Læs også