Dronnings væddeløbsheste har løbet 55 mio. kr. hjem
Alene i 2017 har Dronning Elizabeth II's væddeløbsheste indtil nu hentet gevinster hjem for 3,5 mio. kr.
I de seneste 30 år har Englands Dronning Elizabeth vundet 55 mio. kr. i gevinster på sine væddeløbsheste.
I alt er det blevet til 451 sejre i 2815 løb siden 1988. Det gør den nu 91-årige dronning til den 11. mest succesrige hesteejer over de seneste 30 år, skriver CNN, der bygger opgørelsen på tal fra British Horse Racing Authority.
At eje fuldblodsheste er en rigmandsbeskæftigelse, og dronningen har været interesseret i sporten siden hun som 4-årig fik sin første Shetlands pony.
Hun blev britisk galopvinder i både 1954 og 1957, og hendes heste har vundet kendte løb som St. Leger, Epsom Oaks, 1000 guineas og 2000 guineas.
Det eneste klassiske løb hun endnu ikke har vundet er Epsom Derby.
I år har hendes galopheste indtil videre vundet 20 løb og indtjent 3,5 mio. kr.
2016 var hendes hidtil bedste år med næsten 5 mio. kr. i gevinstpenge.


