Erhverv

Anders Götzsche konstitueres som ny topchef for Lundbeck

Finansdirektøren overtager midlertidigt topposten fra Kåre Schultz, der har sidste arbejdsdag hos Lundbeck tirsdag.

Artiklens øverste billede
Kåre Schultz annoncerede sin afsked med Lundbeck i midten af september til fordel for israelske Teva. Nu overtager finansdirektør, Anders Götzsche midlertidigt posten som topchef. Foto: Lundbeck

Oven på Kåre Schultz' opsigelse fra Lundbeck til fordel for israelske Teva i september har medicinalkoncernen nu valgt at konstituere den hidtidige finansdirektør, Anders Götzsche, som ny topchef. Det betyder samtidig, at såvel Kåre Schultz som marketingdirektøren, Staffan Schüberg, har sidste arbejdsdag tirsdag.

Samtidig vil Lundbecks direktør for det nordamerikanske marked, Peter Anastasiou, indtræde i koncernledelsen, hvor han beholder sit nuværende ansvarsområde for Commercial Operations i Nordamerika.

»Lundbeck står stærkt med udsigt til gode finansielle resultater de kommende år. Jeg er glad for, at vi har fundet en rigtig god intern løsning for ledelsen af Commercial Operations, der giver os mulighed for at videreføre de flotte resultater, vi har opnået,« siger medicinalkoncernens bestyrelsesformand, Lars Rasmussen, og fortsætter:

»Bestyrelsen er taknemmelig for de resultater, som Kåre og Staffan har opnået. Sammen med resten af ledelsen har de været medvirkende til at bringe Lundbeck ind i en ny epoke. På vegne af bestyrelsen vil jeg gerne takke dem for deres indsats og ønske dem alt godt i deres fremtidige virke. Vi fortsætter nu søgningen efter en ny adm. direktør for Lundbeck. Processen er i gang, og vi forventer at annoncere en ny adm. direktør i løbet af et halvt år. Vi går efter en ekstern kandidat med erfaring fra life science-industrien.«

Med ændringerne består Lundbecks direktion nu af Anders Götzsche, Peter Anastasiou, Lars Bang, Anders Gersel Pedersen og Jacob Tolstrup.

»Den nye kommercielle ledelsesstruktur betyder, at vi nu får ledelsen af det vigtige nordamerikanske marked med i koncerndirektionen og dermed kan allokere de maksimale ledelsesressourcer til det. Peter Anastasiou har skabt fremragende resultater som direktør for Lundbeck i Nordamerika i de seneste to år, og vi ser frem til, at han fortsætter det gode arbejde fremover, hvor han vil referere direkte til den administrerende direktør,« siger Lars Rasmussen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.