Ny rapport: Rollen som skurk i finanskrisen har gjort kreditkæmpernes gennemslagskraft mindre

De har måttet høre meget for, at de op til finanskrisen blåstemplede finansielle produkter og selskaber, der viste sig langt fra at have fortjent udmærkelsen. Men de store ratingbureauer fik ikke kun skæld ud - markederne tager sig faktisk mindre af, hvad de siger i dag.

Det er konklusionen i en ny rapport fra Bank of International Settlements (BIS) - nationalbankernes nationalbank, om man vil.

10 år efter finanskrisens tinde er BIS nu kommet frem til, at de prisudsving, der følger en vurdering fra ratingbureauerne, ikke har samme styrke som tidligere:

»Kritiske syn på kreditvurderingsbureauerne og værdien af deres ratingafgørelser blev udbredt både under den globale finanskrise og den europæiske statsgældskrise - især i lyset af bureauernes interessekonflikter og forkerte risicivurderinger,« skriver forfatterne til rapporten og uddyber senere:

»Ratingbureauernes vurderinger har stadig en statistisk signifikant og økonomisk vigtig effekt (på priserne af gæld og gældsforsikring, red.) efter krisen. Men det er også tydeligt, at der er mindre tiltro til værdien af informationerne fra bureauerne.«

Kritikken af bureauerne var stærkest i årene umiddelbart efter krisen, men har været relativt vedholdende.

I 2016 fandt en af de amerikanske pendanter til Finanstilsynet, The Securities and Exchange Commission, for eksempel udbredte fejl hos de tre største selskaber. Og kampen om at vinde markedsandele var da igen nået til et punkt, hvor bureauerne uopfordret lavede måske lidt for gode vurderinger af Wall Streets mere komplekse produkter.

»De her fejl er uhyggeligt velkendte, ikke? Overvejelser om salg og marketing får indflydelse på udfærdigelsen af ratings. Kreditvurderingsbureauer har ikke policies og procedurer til at håndtere interessekonflikter mellem udsteder og betaler,« lød det fra Micah Hauptman, rådgiver til den amerikanske forbrugerorganisation, til New York Times.