Danske Bank blev brugt til hvidvask, mens hvidvaskoprydningen var i gang
I efteråret 2015 var Danske Bank efter gentagne advarsler i gang med at lukke ned for hvidvaskkunderne i Estland. Alligevel opdagede ingen tilsyneladende, at ca. 55 mio. kr. susede gennem filialen som led i hvidvaskning i en bedragerisag.
Mere end 55 mio. kr. kørte gennem Danske Bank i Estland som et led i hvidvaskningen af svindlede midler i september 2015. Det viser amerikanske retsdokumenter, som Finans har fået indsigt i.
Sagen sætter endnu en gang Danske Bank i et yderst dårligt lys, mener hvidvaskeksperter. For på det tidspunkt havde banken efter talrige advarsler og kontrolbesøg fra bl.a. tilsynsmyndighederne langt om længe erkendt, at der var alvorlige problemer i Estland. Det stod så grelt til, at banken i efteråret 2015 fremskyndede en beslutning om at afvikle hele kundegruppen af ikke-estiske kunder, der omfattede de kriminelle hvidvaskkunder.
Det er et tydeligt eksempel på, at man ikke har foretaget den nødvendige overvågningJakob Dedenroth Bernhoft, hvidvaskekspert og indehaver af Revisorjura
Sideløbende med, at Danske Bank var i gang med at lukke forretningsområdet ned, fik kriminelle – der havde stjålet 630 mio. kr. fra en amerikansk virksomhed ved at foregive at være dens underleverandør – lov til at sende 55 mio. kr. af de stjålne penge ind i Danske Bank for efter få dage at sende dem videre til tre lettiske banker.
»Det er et tydeligt eksempel på, at man ikke har foretaget den nødvendige overvågning. Man har haft kikkerten for det blinde øje. Jeg kan ikke forstå, at man på det tidspunkt – så sent i forløbet – ikke har lært noget. Det er hovedrystende,« siger Jakob Dedenroth Bernhoft, hvidvaskekspert og indehaver af Revisorjura.
Allerede i 2013 advarede en whistleblower om ulovligheder i den estiske filial; bankens interne revision konstaterede massive mangler i filialens hvidvaskprocedurer, ligesom det estiske finanstilsyn revsede banken ved to tilsynsinspektioner i 2014. I oktober 2014 besluttede bankens direktion så at droppe problemkunderne. Men oprydningen gik for langsomt, mente det estiske finanstilsyn, som i juli 2015 gav banken et påbud for at skubbe på.
Alligevel endte Danske Bank i en central rolle i den amerikanske svindelsag i september 2015.
»Hullerne i Danske Bank er da ærgerligt store, når sådan noget her kan køre igennem på så sent et tidspunkt. Det er jo mange penge,« siger bankekspert Lars Krull, der er seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.
Danske Bank har ikke svaret på, hvorfor ingen greb ind i den konkrete sag. Pressechef Kenni Leth skriver i en e-mail:
»Vi må ikke kommentere konkrete kunder eller transaktioner. Men i dag står det klart, at der er kunder, som aldrig burde have været kunder, og der var transaktioner, der aldrig skulle have fundet sted i Estland.«
