Eksperter kritiserer Danske Banks bestyrelse

Danske Banks bestyrelse har ikke gjort sit forarbejde godt nok, da den indstillede den 40-årige Jacob Aarup-Andersen til posten som bankens øverste chef. Sådan lyder kritikken fra en række eksperter inden for ledelse og den danske finanssektor, efter at det onsdag kom frem, at Finanstilsynet har vendt tommelfingeren ned til bestyrelsens kandidat.

»Det er bestyrelsens opgave at være så kompetent, at man er i stand til at leve op til den vigtigste opgave - at finde en topchef, som kan godkendes. Det har den ikke evnet, så bestyrelsen må være noget forslået,« siger Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.

Det virker simpelthen tåbeligt, at Danske Banks bestyrelse med formand Ole Andersen i spidsen har truffet et valg, som ikke ender med at kunne gå igennem hos Finanstilsynet, pointerer Winni Johansen, professor på Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet og ekspert i blandt andet kriseledelse- og kommunikation.

Det har banken slet ikke råd til lige nu, hvor Danske Bank står midt i en historisk dyb imagekrise efter hvidvaskskandalen.

»Bestyrelsen har underkendt, hvor store problemerne var, og man kan ikke komme uden om, at det er en ærgerlig situation for Ole Andersen. Der er et meget stort pres på, at han og bestyrelsen finder en egnet kandidat meget hurtigt,« siger Winni Johansen.

Den nuværende situation er et kæmpe problem for banken, mener Anders Drejer, professor på Institut for Økonomi & Ledelse på Aalborg Universitet.

»Ledelsesmandatet er jo blevet fejet væk under Danske Banks bestyrelse, som skal helt tilbage på tegnebrættet nu og lave en drejebog, den kan operere ud fra,« siger han.

Som topchef for Danske Bank ville Jacob Aarup-Andersen ikke kun skulle styre landets største bank, men på grund af Danske Banks størrelse også hele Danmarks finansielle stabilitet.

Det kan ifølge flere eksperter betyde, at Finanstilsynets krav til Danske Banks topchef er hårdere end i nogen anden dansk bank, lige som hvidvaskskandalen uden tvivl også har gjort Finanstilsynet mere stramtandet.

»Sagen er blevet så stor nu, at den rækker ind i det politiske system og ud over landets grænser. Det påvirker Finanstilsynets beslutningsgrundlag. Det har ekstremt stor betydning, at en sag går fra forretningsverdenen til at blive politisk. Så forsvinder den rationalitet, som ellers fungerer. Det er jo helt uhørt, at tilsynet ikke godkender den kandidat, en bestyrelse finder egnet,« siger Anders Drejer.

I forbindelse med netop Danske Banks hvidvasksag, hvor mindst 745 mia. kr. er formodet hvidvasket via bankens estiske filial, er også tilsynets arbejdet blevet kritiseret. Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) har bl.a. pointeret, at tilsynet lyttede for ukritisk til bankens forsikringer om, at alt var i orden, hvilket senere viste sig at være forkert.

Alt sammen er med til at lægge pres på tilsynet nu, påpeger eksperterne.

»Tilsynet er jo påvirket af, hvad der er kommet frem om banken og ledelsen og er blevet mere påpasselig med f.eks. at vælge en ung kandidat som Jacob Aarup-Andersen. I tilsynet skal man jo tænke på, hvad der er brug for i hele banksektoren - og det er ikke usikkerhed og uro, men at der bliver skabt tillid til ikke bare Danske Bank, men hele branchen igen,« siger professor Winni Johansen.

Finanstilsynet ønsker ikke at kommentere Danske Banks udmelding, og Danske Bank har ikke yderligere kommentarer.