Pensionsselskab fanget i en løgn: Opfandt fiktivt gebyr for at holde på kunden
AP Pension indrømmer, at selskabet har advaret om gebyrer, som ikke findes.
Balladen om skræmmekampagner i pensionsbranchen vokser, og nu indrømmer AP Pension at have brugt løgnagtige advarsler til at holde på en kunde.
Finans er kommet i besiddelse af et brev, hvor selskabet opfinder et ikkeeksisterende gebyr for at overbevise en kunde om at afblæse et planlagt pensionsskifte til en konkurrent.
»Du pålægger dig selv en transaktionsomkostning på ca. 1 pct. af hele din pensionsopsparing (dette er en tommelfingerregel i branchen),« skrev selskabets kunderådgiver i august til en kunde, som havde bedt om at få flyttet sin pensionsopsparing til et andet pensionsselskab.
Ifølge pensionsekspert og uvildig rådgiver Søren Andersen er det et skrækeksempel på, hvor galt det kan gå, når selskaber desperat forsøger at holde fast på deres kunder.
»Det er stærkt bekymrende, når der bliver fremført argumenter, som ikke har hold i virkeligheden. Eksemplet her er virkelig slemt, men det er desværre ikke et særsyn, at selskaberne går for langt,« siger Søren Andersen.
Finanstilsynet har oplyst, at flere pensionsselskaber systematisk arbejder med strategier for at holde fast i kunderne. Før sommerferien udsendte tilsynet derfor et fortroligt udkast til nye retningslinjer, hvor Finanstilsynet lægger op til, at selskaber ikke længere må kontakte de kunder, der ønsker at skifte.
Det har mødt modstand fra pensionsselskaber som AP Pension og Danica, der begge er blevet beskyldt for at skræmme kunderne.
Nu er vores opgave at se, hvem det brev har ramt, og om det har haft en konsekvens.
Hidtil har Søren Andersen argumenteret for, at det er sundt for konkurrencen, at et selskab kan kæmpe med relevante argumenter for at beholde en kunde.
»Omvendt kan jeg godt forstå, at man kommer frem til Finanstilsynets forslag, når der er afgivne selskaber, der agerer, som vi ser her,« siger han.
I AP Pension har direktørerne Bo Normann Rasmussen og Jesper Bjerre ikke ønsket at stille op til interview, men kommunikationsdirektør Michael Buksti lægger sig fladt ned.
»Brevet følger ikke standarden for, hvad vi ønsker at kommunikere til vores kunder. De ting, du henviser til (transaktionsomkostningen på ca. 1. pct., red.), er ikke noget, der er belæg for. Vi beklager rigtig meget,« siger Michael Buksti.
Har I undersøgt, om der er lignende breve til andre kunder?
»Det her brev er gået ud i en kortere periode, og det beklager vi. Nu er vores opgave at se, hvem det brev har ramt, og om det har haft en konsekvens,« siger Michael Buksti.
Der er ca. 190.000 danskere, der hvert år skifter pensionsselskab. Oftest er det arbejdsgiveren eller fagforeningen, der vælger pensionsselskab, men lønmodtageren kan selv vælge, om de allerede opsparede midler skal blive stående i det gamle selskab.
Derfor forsøger flere selskaber at overtale kunderne til at efterlade deres depot i det gamle selskab, selv om branchen i årevis har argumenteret for, at kunder skal samle deres pensionsordninger i ét selskab.
De nye retningslinjer skal sikre, at kunder behandles ordentligt og ens, når de skifter selskab. I løbet af de kommende måneder skal de forhandles på plads mellem Finanstilsynet og pensionsbranchen.