Storbritannien vil stramme regler for kommanditselskaber efter Danske Banks hvidvasksag
Den britiske regering er klar til at stramme reglerne og øge kontrollen med såkaldte kommanditselskaber, efter at selskabsformen har spillet en afgørende rolle i Danske Banks hvidvasksag.
Som en direkte konsekvens af blandt andet hvidvasksagen i Danske Bank vil den britiske regering nu stramme reglerne for de såkaldte limited partnerships, der på dansk kaldes kommanditselskaber.
Det skriver erhvervsmediet Financial Times, der er kommet i besiddelse af et dokument, som det britiske Department for Business, Energy and Industrial Strategy, der svarer til Erhvervsministeriet herhjemme, står bag.
»Der har i de seneste år været stigende bekymring for, at selskabsformen limited partnerships, og især den skotske version (Scottish limited partnerships), bliver brugt til ulovlige formål,« skriver den britiske erhvervsminister Greg Clark i dokumentet.
Ifølge den rapport, som Danske Bank selv fremlagde om hvidvasksagen tilbage i september, spillede netop de britiske kommanditselskaber en afgørende rolle. Selskabsformen blev brugt som et instrument til at sende penge igennem bankens estiske afdeling og samtidig sløre, hvem der reelt stod bag selskaberne.
Derfor vil den britiske regering nu stramme reglerne for selskabsformen. Tidligere har det ikke krævet den store indsats at oprette et kommanditselskab i Storbritannien, hvor der ofte kun kræves en mindre afgift på omkring 50 pund (ca. 420 danske kroner) for at oprette selskabet.
Ifølge dokumentet vil de nye regler bl.a. føre til en strammere kontrol med selskabernes reelle tilknytning til Storbritannien. I dokumentet skriver den britiske erhvervsminister Greg Clark, at lovforslaget forventes at ligge klar i løbet af næste år.
Der er i dag registreret ca. 48.000 limited partnerships og 31.000 skotske udgaver af selskabsformen. Ifølge Financial Times er antallet af skotske limited partnerships steget med 236 pct. i perioden fra 2009 til 2016.
