Fortsæt til indhold

Dansk-pakistaneren i containeren tog 5 pct. for at udskrive fiktive regninger

Operation Greeds økonomiske hjerte var en evig strøm af fiktive regninger i opsigtsvækkende svindelsag.

De, der betalte regningerne, kunne efterfølgende hente 85 procent af de indbetalte beløb i en kontorcontainer i Brøndby. (Foto: Linda Johansen)
Finans

Politiet havde ved en hemmelig ransagning af tiltalte SA’s Bentley Continental Supersport spejlet hele indholdet af hans Macbook Air placeret i en Louis Vuitton-computertaske. De aflyttede hans telefoner døgnet rundt. Og hans arbejdsplads i en kontorcontainer på Vibeholms Allé i Brøndby var overvåget såvel ude- som indefra, mens spyware installeret på SA’s computer sladrede til politiet om hvert et tastetryk. Måske derfor havde den kraftige dansk-pakistaner valgt - i hvert fald delvist - at gå til bekendelse i en af Danmarks mest omfattende sager om systematisk moms-og skattesvindel, Operation Greed.

Den 25-årige mand kunne i retten berette om, hvordan han havde troppet op på et kontor på Amager Landevej, hvor tre dansk-pakistanske brødre, der ligeledes er blandt de tiltalte i sagen, havde deres gang. Det var sådan et lidt utraditionelt kontor med 60-tommers tv, hvor folk, der lagde vejen forbi, kunne se cricket- og fodboldskampe. Og ude i det lille svaleskab i baglokalet kunne man hente sig lidt vin.

Det var her, at han havde spurgt, om der var nogen, der havde lidt arbejde til ham. Det var i den forbindelse, at han var blevet udstyret med simkort til en række mobilnumre for selskaber, som ifølge politiet var helt centrale i svindlen. En svindel, der ifølge anklageskriftet løber op i moms og skattesvindel for 290 mio. kr. og hvidvask for 530 mio. kr.

Det var blandt andet de selskaber, SA tog telefonen for, og som på papiret stod for levering af arbejdskraft og tjenesteydelser og udskrev regninger. Firmaerne, der betalte regningerne, kunne trække beløbet fra i skat og få refunderet momsen. Problemet var blot, at firmaerne bag regningerne aldrig betalte hverken skat eller moms. Og når Skat fandt ud af, at der var ugler i mosen, lå selskaber med navne som Angel’s Mannpower og A-Z Service tilbage som tomme skaller ledet af en udenlandsk stråmandsdirektør, der ingen steder var et finde.

Til at begynde med skulle SA blot tage telefonen og over for kunder på vegne af de reelt fiktive selskaber tage i mod klager omkring for dårligt udført arbejde eller hvad, der nu måtte løbe ind af kommunikation udefra.

Men opgaverne voksede. Og en dag sad SA selv og udskrev regninger fra flere fiktive firmaer herunder Angel’s Mannpower i Dragør ved hjælp af det gratis netbaserede regnskabsprogram Dinero. På et USB-stik havde han pas-, cpr-numre og diverse dokumenter for stråmandsdirektører herunder Nem-ID til at kunne hæve på firmakonto.

I retten afspillede anklageren aflytninger, hvor han i den ene dag med sin dansk-pakistanske accent over for en polsk bank udgav sig som stråmandsdirektøren José Antonio Serrano, der ikke kunne få sin adgangskode til banken til at fungere. Og en anden dag under navnet José Alberto Jamez ville have ordnet et udestående med et dansk teleselskab.

Ifølge SA blev han aflønnet af sin arbejdsgiver med 20.000 kr. i kontanter om måneden. Og så havde han i øvrigt tre firmaer, som han selv udskrev regninger til. Systemet fungerede ved, at regningerne blev indbetalt. Og efterfølgende fik de, der havde betalt regningerne, 85 pct af det betalte beløb tilbage i kontanter, efter at hele pengestrømmen havde været henne og vende i et vekselbureau, der også er tiltalt i sagen.

Ifølge SA var han dog på ingen måde blevet rig af den illegale forretning, selvom han i sin nye ”karriere” havde kørt rundt i Range Rover, Mercedes C63 AMG og så den Bentley Continental Supersport, som politiet i al hemmelighed havde ransaget. Nej, der var kun tale om udlevelse af en drengedrøm i leasede biler. For SA boede hjemme hos sin mor i hendes to-værelses lejlighed på Vesterbro uden at betale for kost- og logi.

SA havde siddet i kontorcontaineren sammen med sagens hovedtiltalte NA. Men han ville ikke fortælle, hvem det var, han havde arbejdet for.

»Jeg lærte, da jeg sad varetægtsfængslet, at man skal stå stil ansvar for egne handlinger. Det er ikke sikkert, at andre bliver glade for, hvis man taler om dem,« sagde SA med en klar hentydning til, at det kunne være farligt for ham at sladre.

Artiklens emner
Københavns Politi
Maria Cingari