Finans

Gebyrsagen vokser: Nordea sælger fonde, der står til at give tab for kunderne

Det er ikke kun Danske Bank, der har solgt underskudsgivende fonde til kunderne. To obligationsfonde i Nordea blinker rødt.

Artiklens øverste billede
Danske Banks Bestyrelsesformand, Karsten Dybvad, fyrede mandag bankdirektør Jesper Nielsen, fordi banken har solgt underskudsgivende investeringsfonde til kunderne. Nye tal viser ifølge eksperter, at Nordea har solgt lignende produkter. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2019

To obligationsfonde i Nordea er så dyre, at kunderne må forvente at tabe penge på deres investering, hvis de lader storbanken placere deres opsparing i dem.

Dermed benytter Nordea sig af en indtjeningsmetode, der ifølge en ekspert ligner den, der mandag fik Danske Banks bestyrelse til at fyre bankdirektør Jesper Nielsen.

»Jeg har svært ved at se forskellene. Nordea kan vel ikke have radikalt anderledes afkastforventninger end i Danske Bank, og omkostningerne er ganske høje på disse produkter,« siger investeringsekspert og selvstændig rådgiver Nikolaj Holdt Mikkelsen, der har gennemgået Nordeas obligationsfonde for Finans.

De to problematiske Nordea-fonde koster henholdsvis 0,60 og 0,43 pct. i årlige omkostninger. Det særlige ved dem er, at de benyttes i Nordeas såkaldte plejeordninger, hvor banken får fuldmagt til at investere på kundens vegne. Her lægges et særligt plejegebyr på 0,66 pct. oven i fondenes direkte omkostning, og dermed kommer kunderne til at betale henholdsvis 1,26 og 1,09 pct. for at investere i obligationsfondene.

Hvis man har et produkt, hvor man må forvente et negativt afkast efter omkostninger, så er det klart, at det ikke er i kundens bedste interesse. Så er det i kundens interesse, at pengene i stedet sættes ind på en bankbog til 0 pct. i rente.

Jesper Rangvid, professor i finansiering på CBS

Det er mere, end kunderne kan forvente at få i afkast ifølge Det Sagkyndige Råd med CBS-professor Jesper Rangvid i spidsen. Rådet fastlægger afkastforventningerne for hele den finansielle sektor, og vurderingen er, at obligationer i snit vil give et afkast på 1 pct. om året.

Jesper Rangvid påpeger, at bankerne ifølge EU-reglerne kun må anbefale investeringsprodukter, der er i kundens bedste interesse.

»Hvis man har et produkt, hvor man må forvente et negativt afkast efter omkostninger, så er det klart, at det ikke er i kundens bedste interesse. Så er det i kundens interesse, at pengene i stedet sættes ind på en bankbog til 0 pct. i rente,« siger Jesper Rangvid.

Nordeas kunder har placeret 20 mia. kr. i obligationsfonde, som indgår i et plejeprodukt, og hvor den samlede omkostning for kunden er højere end det forventede afkast.

Mandag oplyste erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), at bagmandspolitiet undersøger gebyrsagen i Danske Bank. Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, rettede samtidig en sønderlemmende kritik af, at banken har rådgivet stik imod kunderne interesser, hvor han gjorde det klart, at tilsynet nu vil undersøge forholdene i andre banker.

Nordea oplyser, at man oven på udviklingen i Danske Bank er gået i gang med at undersøge, om prisstrukturen er i orden. I dette konkrete tilfælde mener man, at kritikken ikke er berettiget.

»Vi mener ikke, at du kan tage prisen på de underliggende obligationsfonde og lægge servicegebyret oveni, fordi fondene blot er byggesten i et samlet og balanceret plejeprodukt. Du er derfor nødt til at se på plejeproduktets samlede afkastforventning og ikke isoleret på afkastet i de underliggende fonde,« siger Tine Vestergren Uldal, chef for opsparing og investering i Nordea.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.