Finans

Pensionskasser rykkede byggekranerne til provinsen: Nu vrimler det med tomme boliger i Aalborg

Antallet af ledige lejligheder i Aalborg er mere end fordoblet på to år, viser nye tal. Pensionsdirektør langer ud efter kommunen.

Artiklens øverste billede
I Aalborg har der været godt gang i byggekranerne i de senere år. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Et stort sats på nybyggede nordjyske boliger risikerer at give bagslag for pensionskasser og andre ejendomsinvestorer, som er strømmet til Aalborg de senere år. Nye tal fra Danmarks største udlejningsportal, boligportal.dk, viser, at antallet af ledige lejligheder er mere end fordoblet på to år.

»Aalborg er den by, hvor tomgangen er allerhøjest, og den er særligt høj på nybyggeri. Problemet er, at der blevet bygget for mange store og dyre lejligheder med havudsigt, som er rigtig svære at leje ud,« siger Anders Hyldborg, der er adm. direktør for Boligportal.dk.

Tal for investorernes egen brancheforening EjendomDanmark viser, at hver 13. udlejningsbolig står tom i Aalborg. Ser man specifikt for lejligheder mellem 125 og 150 kvadratmeter, er det hver ottende, som det ikke er lykkedes at finde lejere til.

Pensionskasser og andre investorer har i stor stil rykket byggekranerne til provinsen, efter at byggepriserne i København og Aarhus er steget markant. Aalborg var en af de første provinsbyer, der havde succes med at tiltrække investorerne, men ifølge landets største kommercielle pensionsselskab, PFA, er det gået for stærkt.

»Aalborg er et godt eksempel på, at der kan gå lemmingeffekt i ejendomsinvesteringer. København og Aarhus var blevet for dyrt, og i Aalborg kunne man bygge til bedre priser, men når alle tager derop på samme tid, så bliver det lidt op ad bakke,« siger PFA’s ejendomsdirektør, Michael Bruhn.

Michael Bruhn er adm. direktør i PFA, der er det danske pensionsselskab, som investerer mest i ejendomme.

Selv om PFA nu har fået udlejet selskabets lejligheder i Aalborg, langer Michael Bruhn ud efter Aalborg Kommune, fordi den ikke har bremset investorerne.

»Kommunerne har et ansvar for, at den slags ikke sker. Det handler om, hvor mange lokalplaner man laver på en gang. Hvis ikke man har styr på det, får man ubalancer, og der er ikke noget, der er så dårligt for ejendomsmarkedet, som usikkerhed og ubalance,« siger Michael Bruhn.

Han bakkes op af Pensams chef for alternative investeringer, Carsten Gröhn.

»De har rigtig mange ambitioner i Aalborg, men man skal også lige se på balancen mellem udbud og efterspørgsel,« siger han, der endnu har til gode at se, hvor svært det bliver at udleje Pensams nye nordjyske boligejendom, Sofiendal Enge, der står færdig til næste år.

I Aalborg Kommune erkender rådmand for by- og landskabsforvaltningen Hans Henrik Henriksen, at man har en udfordring med høj tomgang, men han køber ikke investorernes kritik af kommunen.

»Vi skal ikke sidde og sortere i, hvem der kan få en lokalplan, og hvem der ikke kan. Jeg mener, at pensionskasserne overordnet har kendt til planerne for Aalborg, inden de gik i gang med at bygge,« siger han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.