Finans

Her slipper erhvervskunder for negative renter - og her betaler de ved kasse et

I nogle banker betaler erhvervskunder negative renter af alt indlån, mens andre friholder stort set alle kunder.

Artiklens øverste billede
Foto/collage: Martin Lehmann, Lasse Kofod og Jacob Schrøder.

Der er stor forskel på de vilkår, banker giver erhvervskunder med en indlånskonto i plus. Det viser en rundspørge, som Finans har foretaget blandt landets største banker.

I banker som Spar Nord, Jyske Bank, Sydbank og Nordea betaler stort set alle erhvervskunder for at have penge stående i banken. Anderledes forholder det sig i Nykredit Bank og Danske Bank, hvor de negative renter først sætter ind, hvis indskuddet i banken overstiger henholdsvis 200.000 kr. og 1 mio. kr.

Grænsen på 1 mio. kr. betyder ifølge Danske Bank, at ca. 95 pct. af erhvervskunderne slipper for at betale negative renter.

»Vi har i Danske Bank haft fokus på at friholde så mange af vores mindre erhvervskunder som muligt, hvis deres indlånsoverskud er af mindre karakter. Samtidig gør vi meget ud af at tale med vores kunder om alternativer til større indlån på konti,« siger Niels Bang-Hansen, chef for Danske Banks erhvervskunder.

Nordea har en anden politik overfor erhvervskunder. Her er renten som udgangspunkt -0,5 pct. for hele indeståendet. For de største erhvervskunder er satsen dog -0,6 pct.

»Enkelte erhvervskunder kan dog have et beløb friholdt for negativ rente baseret på det samlede forretningsforhold, men det vil altid være en individuel vurdering,« siger Freddy Skov Pedersen, chef for support til erhvervskunder i Nordea.

Samtidig påpeger banken, at den kan tilbyde kunder at binde midlerne i en aftalt periode på op til et år for at minimere den negative rente.

»Vi forsøger ligeledes at hjælpe kunderne med at undgå eller minimere de negative renter ved at finde alternativer til indlånskonti, hvis deres likviditetsoverskud har en længere varighed,« siger Freddy Skov Pedersen.

I Spar Nord har man ad flere omgange justeret niveauet for, hvornår erhvervskunderne skal betale negative renter. Nu skal erhvervskunderne betale ved den første krone på kontoen.

Begrundelsen er de ekstreme renteniveauer.

Det er også årsagen til, at alle erhvervskunder i Jyske Bank betaler en negativ rente. I øjeblikket ligger den tæt på -0,6 pct.

»Vi har historisk lave renter, hvor boligejerne bl.a. kan få et fastforrentet lån til 1 pct. i rente. Bagsiden af den medalje er, at man så skal betale for at have penge stående i banken. Hvis vi skal have mulighed for at have en lille forretning, skal vi tjene lidt på rentemarginalen, og derfor har vi valgt at indføre negative renter,« siger Rune Møller, der er erhvervsdirektør i Jyske Bank.

Erhvervslivet ser de negative renter »som et nødvendigt onde«, lyder det fra erhvervsorganisationen Dansk Industri.

»Generelt er det noget, som virksomhederne går en del op i, men mit indtryk er, at man siger, at sådan er virkeligheden. En stiltiende accept. Men virksomhederne vil gerne slippe af med de negative så hurtigt som muligt,« siger Morten Granzau Nielsen, underdirektør i Danske Industri.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.