Finans

Eks-direktører foreslår opsplitning af pensionerne: »Folk skal selv kunne bestemme«

Det danske pensionssystem trænger ifølge et nyt forslag til en modernisering, så det bliver lønmodtagerne selv - og ikke deres arbejdsgivere - der bestemmer over opsparingen.

Artiklens øverste billede
Jørgen Klejnstrup (til højre) og Niels Lehde Pedersen står sammen med to andre nuværende og tidligere branchefolk bag et forslag, som vil vende op og ned på det danske pensionssystem. Foto: Sofie Busk

Det danske pensionssystem skal splittes op, så lønmodtagere selv kan bestemme, hvem der skal stå for at investere opsparingen. Sådan lyder et kontroversielt forslag i en kronik skrevet af fire branchefolk - heriblandt to tidligere pensionsdirektører.

Eks-direktørerne vil vende op og ned på den del af markedet, hvor firmaer vælger pensionsordning til deres medarbejdere. Firmaerne skal fortsat vælge en fælles leverandør af syge- ulykkesforsikringer til de ansatte, men medarbejderne skal selv have råderet over opsparingen, lyder forslaget.

»Folk skal selv kunne bestemme over deres opsparing, og derfor bør man dele pensionssystemet op. Det vil give større konkurrence og bedre pensioner, hvis den enkelte kan få lov til at vælge den kapitalforvalter, der leverer det bedste produkt,« siger den tidligere Danica-direktør Jørgen Klejnstrup.

Det giver ingen mening, at det i Danmark er arbejdsgiveren, der vælger, hvem der skal forvalte medarbejdernes private opsparing. Det svarer jo til, at det er arbejdsgiveren, der vælger medarbejderens realkreditinstitut.

Søren Andersen, selvstrændig aktuar og pensionsrådgiver

Han har skrevet kronikken sammen med en anden tidligere Danica-direktør Jesper Winkelmann, ekstern CBS-lektor Niels Lehde Pedersen samt fungerende pensionsrådgiver Kim Skinnerup.

Forslaget kommer forud for en længe ventet rapport fra konkurrencemyndighederne om det danske pensionssystem. I rapporten, som sendes i høring en af de nærmeste dage, vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bl.a. se på erfaringerne fra det svenske system, hvor den enkelte lønmodtager netop har mulighed for at vælge sin foretrukne kapitalforvalter.

Ifølge Jørgen Klejnstrup er det de store danske pensionsselskaber, der spænder ben for kundernes frie valg. Han opfordrer derfor konkurrencemyndigheder og politikere til at komme på banen.

»Efter at have arbejdet med forslaget i flere år, er det min opfattelse, at en ændring af systemet skal komme fra politikere eller Konkurrencestyrelsen, hvis vi skal have moderniseret det danske pensionssystem,« siger Jørgen Klejnstrup.

Eksdirektørerne foreslår konkret, at der etableres en ny pensionsportal, hvor medarbejderne selv skal have mulighed for at vælge mellem forskellige godkendte kapitalforvaltere.

I første omgang er det tanken, at det er de etablerede kommercielle pensionsselskaber, som kæmper om kunderne, men på sigt vil det være oplagt, at andre kapitalforvaltere fra amerikanske Blackrock til danske Maj Invest også kan byde sig til.

»Det vil skærpe konkurrencen og bane vej for bedre opsparingsprodukter,« siger Jørgen Klejnstrup.

Tidligere Danica-direktør Jørgen Klejnstrup (til højre) og CBS-lektor Niels Lehde Pedersen sidder begge i Pensams bestyrelse. Foto: Sofie Busk

Pensionsselskabernes brancheforening Forsikring & Pension vil ikke kommentere på kronikkens konkrete forslag, da man først vil afvente konkurrencemyndighedernes rapport. Vicedirektør Jan V. Hansen påpeger dog, at det er en misforståelse, hvis man tror, at en individuel kunde står bedre alene end sammen med virksomhedens øvrige ansatte.

»Bare fordi, at der er begrænset individuel valgmulighed, så er det ikke ensbetydende med, at der ikke er konkurrence. Der er faktisk ret omfattende konkurrence og markedsdisciplin på pensionsområdet, som udmønter sig i form af kollektive valg foretaget af virksomheder og arbejdsmarkedets parter,« siger Jan V. Hansen.

Blandt eksperter bliver forslaget modtaget vildt forskelligt.

Søren Andersen, der er aktuar og selvstændig pensionsrådgiver, bakker forslaget op.

»Det giver ingen mening, at det i Danmark er arbejdsgiveren, der vælger, hvem der skal forvalte medarbejdernes private opsparing. Det svarer jo til, at det er arbejdsgiveren, der vælger medarbejderens realkreditinstitut,« siger han.

Søren Andersen påpeger dog, at pensionsselskaberne har ret i, at en virksomhed kan forhandle sig frem til bedre priser for 500 ansatte, end den enkelte lønmodtager kan på egen hånd. Han mener dog, at det er en udfordring, man kan løse, hvis man bygger et nyt system intelligent op.

pension er et marked, som de færreste forstår, og derfor vil det være en fordel at lade virksomheden vælge, hvem der skal forvalte opsparingen.

Jørgen Svendsen, selvstændig aktuar og pensionsrådgiver

En anden pensionsekspert og aktuar, Jørgen Svendsen, er uenig. Ifølge ham er det største problem ved forslaget, at det kun er 1 ud af 100, der vil være i stand til at træffe det bedste valg for sig selv.

»I udgangspunktet vil det skabe konkurrence at lade den enkelte vælge selv, men pension er et marked, som de færreste forstår, og derfor vil det være en fordel at lade virksomheden vælge, hvem der skal forvalte opsparingen,« siger han.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ingen kommentarer til kronikken, men oplyser, at pensionsrapporten offentliggøres, når høringsfasen er afsluttet i løbet af efteråret.

Jørgen Klejnstrup har haft en lang karriere i Danske Bank og Danica Pension. Sammen med CBS-lektor Niels Lehde Pedersen forsøgte han for år tilbage at udvikle et forretningskoncept med udgangspunkt i et mere frit pensionssystem. I dag er forretningsideen lagt på is, og nu fremlægger de i stedet ideerne som et politisk forslag til en modernisering af det danske pensionssystem. Foto: Sofie Busk

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.