Finans

Finanstilsynet barsler med historisk politianmeldelse af Danske Bank

Finanstilsynets direktion ønsker at politianmelde Danske Bank for at have overtrådt reglerne om investorbeskyttelse i skandalesagen om Flexinvest Fri.

Artiklens øverste billede
Danske Bank har udsigt til at blive den første danske bank, der bliver politianmeldt med mistanke om at have ydet ulovlig investeringsrådgivning.

Finanstilsynet lægger an til at tage nye og skrappere midler i brug for at stoppe ulovlig investeringsrådgivning.

Det viser sagen om Danske Banks investeringsprodukt Flexinvest Fri, der ifølge Finanstilsynets direktion er så alvorlig, at banken bør politianmeldes.

Ifølge dokumenter, som Finans har fået aktindsigt i, har direktionen allerede udarbejdet et udkast til en politianmeldelse, som dog skal godkendes af tilsynets bestyrelse, før den kan indleveres.

»Hvis tilsynet laver en politianmeldelse, er det udtryk for, at man vurderer, at overtrædelsen er så alvorlig, at tilsynets egne reaktionsmuligheder ikke er tilstrækkelige,« siger Jesper Lau Hansen, juraprofessor på Københavns Universitet.

Finanstilsynet oplyser, at der ikke umiddelbart er fortilfælde, hvor tilsynet har anmeldt banker eller andre finansielle virksomheder til politiet i forbindelse med investeringsrådgivning. Strafferammen er en bøde.

Ifølge Jesper Lau Hansen er reglerne på området blevet klarere, end de var tidligere.

»Derfor er det også sandsynligt, at politianmeldelser er noget, vi kommer til at se mere til i den type sager,« siger Jesper Lau Hansen, der ikke udtaler sig om den konkrete sag i Danske Bank.

Ifølge investeringsekspert og selvstændig rådgiver Nikolaj Holdt Mikkelsen ser Finanstilsynet generelt ud til at have strammet grebet.

»Det er min opfattelse, at tilsynet er blevet skrappere i retorikken. Om det skyldes, at reglerne er blevet mere tydelige, eller om Jesper Berg (direktør i Finanstilsynet, red.) har valgt at lægge en hårdere linje, kan være svært at vurdere. Men der er ingen tvivl om, at Mifid II-reglerne (EU’s regler på området, red.) gør det meget klart, at investeringsrådgivning skal skabe værdi for kunderne,« siger han.

Brug for hårdere indgreb

I sagen om Flexinvest Fri undlod Danske Bank at oplyse kunderne om, at bankens beregninger viste, at de stod til at få et negativt afkast, når banken havde fået sine gebyrer. Man fortsatte endda med at sælge produkterne til nye kunder uden at oplyse om det forventede negative afkast.

Sagen viser ifølge Nikolaj Holdt Mikkelsen, at der er brug for at gribe hårdere ind over for dårlig investeringsrådgivning. John Christensen, der er uafhængig formuerådgiver hos Uvildige.dk, er enig.

»Hidtil har det nærmest været en gratis omgang for bankerne (at rådgive i strid med kundens interesse, red.). Der er formentlig mange i branchen, der bliver betænkelige, når de nu ser, at det kan komme til en politianmeldelse,« siger han.

Bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, vil ikke forholde sig til, om Finanstilsynet har lagt en hårdere linje, og Danske Bank vil ikke kommentere, at Finanstilsynets direktion har planer om en politianmeldelse.

I sensommeren forventes Finanstilsynet at offentliggøre en undersøgelse af sagen. Tilsynets bestyrelsesformand, David Lando, vil ikke på nuværende tidspunkt forholde sig til den eller en eventuel politianmeldelse.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.