Farvel til Libor: Nye renter skaber usikkerhed om aftaler for billioner af euro

Et nyt renteregime er på vej. I denne uge ruller de første nye referencerenter ud, som skal erstatte de skandaleramte renter Libor og Euribor. Men de nye renter har allerede vist sig at have en række svagheder med manglende likviditet, der gør det svært at fastsætte en reel pris længere frem i tiden.

»Hvordan vil man i praksis håndtere produkter med daglig rentetilskrivning, og hvordan vil man udvikle en rentekurve? Vi har ikke set de produkter endnu, idet de stadig er på udviklingsstadiet. Det er for mig et stort usikkerhedsspørgsmål, hvordan og hvornår der opbygges likviditet i dette marked,« siger Torben Winther, partner i Deloitte, der bl.a. rådgiver virksomhederne om deres finansielle risici.

Han peger på, at det er de færreste virksomheder, der er klar og har overblik over, hvad det får af konsekvenser, når de skal overgå til helt nye renter.

Alle finansielle kontrakter, der i dag er bundet op på Eonia, Euribor og Libor, skal udskiftes inden 2021. Renterne bruges typisk i finansielle produkter som derivater og swaps, men også i virksomhedslån, syndikerede lån og realkreditlån.

Ifølge en opgørelse fra KPMG i Storbritannien anslås der at være produkter for i alt 37.000 mia. euro i Eonia-markedet og 124.000 mia. euro i Euribor. Libor-markedet anslås at være omkring det dobbelte – 200.000 mia. dollars.

De nye referencerenter skal i højere grad afspejle markedet og bygge på reelle transaktioner modsat Libor, der blev stillet af bankerne og kunne manipuleres med. Men det har vist sig at give udfordringer.

»Sagerne om manipulation af Libor viste en række svagheder i systemet, og nye krav har været med til at fremme bevægelsen mod nye transaktionsbaserede renter. Men der er klart en udfordring i, om der er nok transaktioner,« siger Anders Balling, underdirektør i Finanstilsynet.

De nye renter bygger på dag-til-dag-markedet, og det betyder, at der reelt ikke er nogen rentekurve og dermed ingen pris på, hvad det for eksempel vil koste at lave en kontrakt baseret på en 14-dages eller tremåneders rente.

Derudover peger flere på, at markedet kan være meget prisfølsomt, og derfor er der en risiko for, at der kan være langt større udsving i markedet end ved de tidligere renter.

Hos Danske Bank støtter man de nye renter, men erkender, at der er nogle udfordringer.

»Det er klart en svaghed. Lige nu er der ikke likviditet i markedet til at kunne stille en pris længere frem i tid, og det er da en udfordring,« siger Christoffer Møllenbach, chef for group treasury i Danske Bank og dermed ansvarlig for bankens renterisiko.

Han mener dog, at den likviditet vil komme, så snart transaktionerne på det nye marked kommer i gang. Derudover arbejder banken på at lave såkaldte compound rates, hvor man diskonterer renten for hver dag for eksempel tre måneder frem i tid.

Men det betyder, at kunden reelt ikke ved, hvad den kommer til at betale for produktet, før de tre måneder er gået. Det er et stort problem, mener Deloitte, der bl.a. rådgiver virksomhederne om deres finansielle risici.

»Jeg kan godt være bekymret for, om virksomhederne har godt nok overblik over, hvordan de nye instrumenter i praksis skal håndteres, og hvad det får af afledte effekter,« siger Torben Winther.

I første omgang kommer den nye rente Ester på markedet. Den skal erstatte renten Eonia. Derefter følger Euribor og Libor, som er de langt største nuværende referencerenter. Overgangen skal ske over det næste halvandet år. Libor og Eonia udgår ved udgangen af 2021, mens der løbende sker en overgang til den nye Euribor.