50.000 bankansatte åbner for det store slagsmål om danskernes løn
Arbejdsgiverne vil holde på pengene, for bankernes forretningsmodel er væk, og usikkerheden om fremtiden er stor, men den køber de ansatte ikke. Denne gang skal lønnen op.
Mandag går de omkring 50.000 ansatte i banker og forsikringsselskaber som de første til deres arbejdsgivere med et højlydt krav om højere lønstigninger, når finanssektoren tyvstarter på overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked.
»Arbejdsbyrden har været massivt stor igennem de seneste tre år, hvor der virkelig er landet nogle gode resultater i den finansielle sektor, og derfor skal det altså også dryppe på degnen denne gang,« siger formand for Finansforbundet Kent Petersen.
For bankerne kan store lønstigninger ramme indtjeningen hårdt på et tidspunkt, hvor negative renter, stram regulering og mulige højere skatter har sat bankernes forretningsmodeller under fornyet pres.
Forhandlingerne i finanssektoren er en forsmag på, hvad der venter, når godt 600.000 privatansatte skal have nye overenskomster straks i det nye år.
Her er de formelle overenskomstkrav ikke udtaget endnu, men baglandet i fagbevægelsen presser på for, at der denne gang skal falde solide lønstigninger efter flere år med økonomisk fremgang, mangel på arbejdskraft og fokus i offentligheden på eksorbitante direktørlønninger.
Ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2017 aftalte finanssektoren lønstigninger på 5,85 pct. over tre år. Kent Petersen vil ikke sætte procenter på, hvor stor en lønstigning de ansatte går efter. Men han giver ikke meget for klagesange fra arbejdsgiverne.
»Sandheden er, at bankerne har lavet nogle af de bedste resultater nogensinde i 2017 og 2018 i et meget vanskeligt marked, og at de også vil komme fornuftigt ud af 2019,« siger han.
Adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening Mariane Dissing mener derimod, at bankerne og det omkringliggende samfund er præget af stor usikkerhed om fremtiden, og at der derfor er ekstra grund til at holde på lønkronerne.
Hun peger på, at flere banker på det seneste har meldt om nedjusteringer og nedskæringer. Dertil kommer handelskrig og brexit.
Heller ikke Mariane Dissing vil sætte procenter på, hvor store lønstigninger der er råd til, men hun siger:
»Sidste gang vi forhandlede, bar resultatet præg af usikkerhed om fremtiden. Jeg mener faktisk, at usikkerheden er større nu end i 2017.«
Hun er dog også realist med hensyn til de ansattes syn på den sag:
»Det helt store slagsmål bliver utvivlsomt, at vi kommer til at skulle øve os meget, før vi ser ens på økonomien.«
