Finans

Nyt gebyr får erhvervskunder til at vrage Mobilepay

Mobilepay indførte den 15. oktober et månedligt gebyr overfor ca. 65.000 erhvervskunder. Det har pustet til kundeafgangen, lyder det fra den Danske Bank-ejede betalingsudbyder.

Artiklens øverste billede
Hidtil har Mobilepay kun krævet betaling pr. transaktion af erhvervskunder. Men den 15. oktober ramte et nyt gebyr ca. 65.000 såkaldte Myshop-kunder. Foto: Philip Davali/Polfoto.

Et nyt gebyr har fået mange erhvervskunder til at sige stop og forlade Mobilepay. Det erkender ledelsen, to uger efter at et månedligt gebyr på 49 kr. blev indført for erhvervskunder med fysiske forretninger – de såkaldte Myshop-kunder.

»Vi har henover perioden mistet nogle få tusinde erhvervskunder,« siger Peter Kjærgaard, pressechef i Mobilepay.

Mobilepay offentliggjorde den nye prispolitik i august, og månedsgebyret trådte i kraft den 15. oktober.

Selv om det kun er en lille andel af vores kundebase, er vi naturligvis kede af enhver kunde, vi mister.

Peter Kjærgaard, pressechef i Mobilepay

Peter Kjærgaard forklarer, at kundeafgangen er sket henover hele perioden og skal ses i forhold til de ca. 65.000 kunder, som er blevet adviseret om gebyrstigningen. Alligevel skinner det igennem, at de tabte kunder ærgrer Mobilepay-ledelsen.

»Selv om det kun er en lille andel af vores kundebase, er vi naturligvis kede af enhver kunde, vi mister,« siger Peter Kjærgaard.

Til gengæld kan Mobilepay-topchef Mark Wraa-Hansen glæde sig over, at det nye gebyr vil få selskabets årlige indtægter til at stige med mere end 30 mio. kr.

Det er penge, der falder på et tørt sted. Alene i 2017 og 2018 har den Danske Bank-ejede betalingsudbyder indkasseret et underskud på 103 mio. kr.

Mobilepay har i alt mere end 130.000 erhvervskunder, og det nye gebyr overfor Myshop-kunderne er da også kun første skridt. Næste skridt er, at der også vil ske en prisstigning overfor erhvervskunder med terminalløsninger.

»Det, vi kalder point of sale-kunder, er typisk større kædekunder eller f.eks. større kantiner, og de vil blive varslet senere,« udtalte Peter Kjærgaard til Finans i august.

Mobilepay har endnu ikke løftet sløret for, hvad meldingen præcist kommer til at betyde i kroner og ører for de resterende erhvervskunder - eller hvornår.

Foreløbig glæder Mobilepay-ledelsen over, at mens »nogle få tusinde« kunder har takket nej til at betale ekstra 588 kr. om året, så har den nye prispolitik ikke skræmt nye kunder væk.

»For Myshop som helhed er tabet af kunder langt hen ad vejen blevet opvejet af tilgangen i samme periode,« siger Peter Kjærgaard og peger på, at der fra skiltningen af det nye gebyr i august og til nu er kommet ca. 2.700 nye Myshop-kunder.

Det svarer til væksten, før den nye gebyrregning blev luftet. Samtidig har afgangen af Myshop-kunder været »støt faldende de seneste uger«, lyder meldingen.

Alligevel erkender Mobilepay, at der kan komme flere opsigelser i takt med, at Myshop-kunderne støder på gebyret på deres løbende opgørelser.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.