Banker går i offensiven: 25 nye tiltag skal løfte indsatsen mod hvidvask og økonomisk kriminalitet

Det kræver et helt arsenal af nye initiativer at løfte kampen mod hvidvask og terrorfinansiering op på næste niveau.

Det mener bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, som er klar med 25 konkrete forslag til at forbedre indsatsen.

Efter at de enkelte banker de seneste år er blevet langt bedre til individuelt at bekæmpe hvidvask, er tiden inde til at skrue op for den fælles kamp mod de kriminelle.

»Bankerne skal blive bedre til i fællesskab at sætte ind, og for at indsatsen skal blive helt perfekt, kræver det en forbedring af samarbejdet med myndighederne,« siger Lars Krull, der er bankekspert og medlem af den arbejdsgruppe, som Finans Danmark har haft til at undersøge, hvordan indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering kan løftes.

Onsdag præsenterer arbejdsgruppen sine 25 forslag for offentligheden. Blandt dem er et forslag om at etablere et fælles it-system, hvor det blandt andet skal være muligt for myndigheder som bagmandspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste at slå op, hvem der ejer givne bankkonti og bankbokse. Det vil være et brugbart værktøj i efterforskningen af, hvem der er involveret i mistænkelige transaktioner.

Det fælles it-system skal også omfatte en ny fælles standard for kundekendskabsprocedurer. Screeningen af nye kunder er væsentlig i forhold til hvidvaskbekæmpelse, som i høj grad handler om at undgå, at kriminelle lukkes ind i det etablerede finansielle system.

»Hvis en bank i dag afviser en kunde, kan kunden blot gå hen til den næste bank, for bankerne må ikke kommunikere med hinanden. Men der er behov for et langt bedre samarbejde på det felt,« siger Lars Krull.

Bankerne er villige til at udvikle og betale for it-systemet. Men det bliver kun til virkelighed, hvis politikerne også bakker op. For det vil kræve lovændringer om blandt andet at tillade udveksling af persondata. I dag har kunder sikkerhed for, at deres oplysninger behandles fortroligt.

En risiko ved et tættere samarbejde er, at hvis en lovlydig kunde ved en fejl afvises i en bank, kan et fælles system føre til en generel afvisning af kunden alle steder.

Erhvervsministeriet oplyser, at Finanstilsynet sammen med finanssektoren vil se på udfordringerne i forhold til indsamling og deling af persondata i en centraliseret infrastruktur.

»I forhold til det foreslåede IT-samarbejde er det noget, vi allerede har stor fokus på i regeringen, for øget brug af teknologi kan være med til at styrke indsatsen mod finansiel kriminalitet. Det kan give en mere effektiv bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering og samtidig lette byrden for de finansielle virksomheder og deres kunder. Men det skal gøres, så vi samtidig passer på danskernes data,« skriver erhvervsminister Simon Kollerup i en e-mail til FINANS.

Det er et nybrud i finanssektoren, at bankerne er villige til i samlet flok at udvikle og betale for et nyt fælles it-system. Men det er ikke nok, at bankerne får lov til at samarbejde, pointerer Lars Krull.

I dag er den største hurdle det manglende samarbejde med myndighederne, og at myndighedernes indsats halter, mener han.

Derfor skal der ifølge arbejdsgruppen oprettes en ny enhed, Den fælles Efterretningsenhed for Hvidvask og Terrorfinansiering (FEHT), hvor repræsentanter fra bankerne, bagmandspolitiet, hvidvasksekretariatet, politiet, Skattestyrelsen, PET og eventuelt FE jævnligt skal mødes for at udveksle viden om konkrete sager.

Inspirationen til det forslag kommer fra England, hvor banker og myndigheder mødes hver uge i et fortroligt rum. Lignende ordninger er på vej i Tyskland, Holland og Irland.

»Lovgivningen skal ændres, så det bliver muligt at kommunikere om de almindelige sager, og så skal de allerstørste løftes op i den nye enhed,« siger Lars Krull.

Selv om bankerne har forbedret deres indsats, er der fortsat behov for, at de arbejder med hvidvaskbekæmpelsen i dagligdagen. Ifølge arbejdsgruppen skal en række adfærdsprincipper følges, som handler om, at bankerne og de ansatte lover at bekæmpe økonomisk kriminalitet. Indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering må ikke ses som et konkurrenceparameter. Det skal være et felt, hvor man støtter op om de fælles løsninger.

Konkret skal bankerne og de ansatte blandt andet love at sætte etik før profit, at følge både loven og dens ånd, ligesom ledelsen skal påtage sig ansvaret for at sikre, at alle i organisationen bekæmper hvidvask og terrorfinansiering.

»Jeg tror, at adfærdsnormerne er væsentlige, for med dem vedkender bankerne sig, at de ikke vil beholde kunder, hvor de ikke forstår forretningsforbindelsen. Meget af det er allerede implementeret, men bankerne skal løbende følge op på det,« siger Lars Krull.

Endelig kommer der krav om transparens. Det punkt var ikke en del af arbejdsgruppens kommissorium, men dens medlemmer har vurderet, at det er så vigtigt at øge gennemsigtigheden i indsatsen mod hvidvask, at den af egen drift har taget det med.

Ifølge arbejdsgruppen skal de enkelte banker forpligte sig til i ledelsesberetningerne i årsregnskaberne at redegøre for håndteringen af hvidvask og terrorbekæmpelse, ligesom der på deres hjemmesider skal være et dedikeret område, hvor de oplyser om deres indsats på området. Endelig skal Finans Danmark årligt afholde en konference og udgive en rapport.

Ifølge Lars Krull har bankerne forbedret sig så markant i forhold til bekæmpelsen af hvidvask, at det nu er myndighederne, der skal oppe sig.

»Ikke mindst FINANS har de seneste måneder med konkrete sager vist, at myndighedernes indsats nærmest er pinlig. Bankerne har implementeret det, de skulle, men vi mangler myndighederne,« siger Lars Krull.

Han henviser til, at FINANS sammen med dagbladet Information har kortlagt et netværk af forretningsmænd med forbindelse til terrorbevægelserne Islamisk Stat og al-Qaeda, der gennem stribevis af nu krakkede selskaber har lænset den danske stat for over 1 mia. kr. i formodet moms- og skattesvindel.

Det er samtidig også kommet frem, hvordan advarsler om netværket i flere år cirkulerede rundt mellem bl.a. bagmandspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste, uden at myndighederne greb ind, før pengene var forsvundet.

FINANS har uden held forsøgt at få bagmandspolitiet til at forholde sig til kritikken.

Erhvervsminister Simon Kollerup oplyser, at han glæder sig til at læse hele Finans Danmarks rapport om hvidvaskindsatsen og se de 25 konkrete forslag.

»Jeg er glad for, at den finansielle sektor tager kampen mod finansiel kriminalitet alvorligt. De skandaler, vi har været vidne til, underminerer tilliden. Derfor er der brug for, at sektoren selv sætter sig i spidsen for at genoprette den tillid. Det er positivt, at den nu kommer med en række bud på, hvordan indsatsen kan styrkes,« skriver han i en e-mail til FINANS.