Pensionskasser satser 735 mia. kr. i risikofyldt jagt på afkast
På blot tre år er pensionsselskabernes beholdning af unoterede investeringer steget med 300 mia. kr., og de udgør en langt større andel af selskabernes investeringer end tidligere. Men der er stor usikkerhed om værdien af investeringerne, og om de rent faktisk giver bedre afkast på sigt.
Pensionsselskabernes jagt på afkast har skubbet flere og flere penge over i alternative investeringer som ejendomme, vindmølleparker, virksomhedslån og kapitalfonde.
På få år er andelen af alternative investeringer steget fra ca. 12 pct. til 18 pct. af pensionkassernes samlede beholdninger svarende til investeringer for over 735 mia. kr. Det viser den seneste opgørelse fra Nationalbanken.
Flere pensionsselskaber såsom PensionDanmark er oppe på andele over 30 pct., viser selskabernes egne opgørelser. Men der er stadig udfordringer med at opgøre værdien og det reelle afkast, lyder det fra flere aktører.
»Den lave rente har intensiveret investeringer i alternativer. Det giver god mening, hvis man rent faktisk kan hente højere afkast. Men problemet er, at det ved man ikke. Det vil først være om en årrække, at vi kan se, om det har været risikoen værd,« siger Nikolaj Holdt Mikkelsen, der er uafhængig investeringsrådgiver.
Det giver god mening, hvis man rent faktisk kan hente nogle højere afkast. Men problemet er, at det ved man ikke. Det vil først være om en årrække, at vi kan se, om det har været risikoen værd.
Også Finanstilsynet er begyndt at holde ekstra øje med pensionsselskabernes håndtering af de alternative investeringer, og her mener man, at selskaberne halter bagud med løbende at justere værdien, risiko og afkast.
»Det stiller nogle andre krav til kompetencerne i pensionsselskaberne, fordi man ikke får hjælp fra markedet. Fordi det er så illikvidt, skal man tænke over, hvordan man håndterer det, hvis det går den anden vej. Og der er klart plads til forbedringer,« siger Carsten Brogaard, vicedirektør i Finanstilsynet.
Hos PFA, der netop har rundet 100 mia. kr. i alternative investeringer, erkender man, at investeringerne er sværere at håndtere, og at det endnu er for tidligt at sige, om de er risikoen værd.
»Man tilføjer nogle ekstra risikodimensioner, og du fraskriver dig noget fleksibilitet. Og der går mange år, før man ved, om det var den rigtige beslutning,« siger Kasper Lorenzen, koncerninvesteringsdirektør hos PFA.
Han pointerer, at hovedformålet med de alternative investeringer har været at få bredt porteføljerne mere ud, så man ikke havde så store andele i obligationer og aktier, og den del er lykkedes.
»Det har gjort porteføljerne bredere, men det er for tidligt at sige, om det afkastmæssigt har været det værd,« siger Kasper Lorenzen.
Nikolaj Holdt Mikkelsen mener, at når så stor en andel af pensionspengene finder vej til de unoterede investeringer, så skaber det nogle problemer, særligt fordi de alternative investeringer ikke har en daglig værdiansættelse.
»Man kan godt være usikker på, hvad er egentlig den reelle værdi, og det kan være problematisk, når man har et markedsrenteprodukt, hvor kunder kommer ind og ud og tager sin opsparing med f.eks. ved jobskifte, så kan der godt opstå tvivl, om man så får for meget eller for lidt med,« lyder det fra Nikolaj Holdt Mikkelsen.
Det har gjort porteføljerne bredere, men det er for tidligt at sige, om det afkastmæssigt har været det værd.
De alternative investeringers værdi og risikoprofil opgøres løbende af pensionsselskaberne selv, og derfor vil Finanstilsynet i fremtiden fokusere mere på, hvor gode selskaberne er til at vurdere, hvad det er for et afkast, man får i forhold til den løbende risiko.
»Vi vil gerne vide noget mere om, hvordan de løbende måler risikoen og vurderer, hvad investeringerne er værd. Og vi vil gerne presse på for, at de skal blive så skarpe som muligt til den del,« siger Carsten Brogaard.