Eksperter i skarp kritik: Danica hæver priserne for stavnsbundne pensionskunder

Danske Banks pensionsselskab, Danica Pension, har skruet prisen i vejret for titusindvis af kunder med en samlet opsparing på mindst 150 mia. kr. Kunderne er reelt stavnsbundne og kan derfor ikke gøre noget for at undgå ekstraregningen, påpeger eksperter.

Den 1. januar hævede Danica Pension prisen for kunder, der sparer op til alderdommen med en ydelsesgaranti, hvilket også kaldes for at spare op med gennemsnitsrente.

Garantien sikrer kunderne en minimumsudbetaling, når de går på pension. Men kunder i Danica kan ikke få værdien af deres ydelsesgaranti med sig, hvis de opgiver den og flytter opsparingen over i et markedsrenteprodukt, som er den mest almindelige måde at spare op på i dag.

Det betyder i praksis, at langt de fleste kunder er stavnsbundne til de pensionsprodukter, som nu bliver skruet op i pris, påpeger to eksperter.

»Garantierne kan være mere værd end hele kundens millionopsparing, så udgangspunktet er, at man ikke skal flytte en garanteret ordning. Det betyder, at kunderne reelt er låst, og ikke mindst derfor bør pensionsselskaberne behandle dem ordentligt,« siger Søren Andersen, direktør hos pensionsrådgiveren FPension.

En anden pensionsekspert ryster på hovedet af Danske Banks pensionsselskab.

»Danica bør behandle kunderne bedre. Jeg kan godt forstå selskabet rent forretningsmæssigt, fordi det tjener en masse penge på denne måde, men det er dårlig kundepleje og dårlig etik,« siger Jørgen Svendsen, aktuar og adm. direktør i pensionsmæglerselskabet AFPR.

Værdien af kundernes rentegarantier er steget i takt med, at renten er faldet. En garanteret forrentning af pensionsopsparingen på i gennemsnit mindst 2, 3 eller ligefrem 4,25 pct. årligt er værdifuld i en tid, hvor markedsrenten er 0 pct. eller ligefrem negativ.

»Hvis man som kunde har en pensionsopsparing på 1 mio. kr., kan garantien sagtens være mere end 1 mio. kr. yderligere værd. Det betyder, at man som kunde mister mere end 1 mio. kr., hvis man for at undgå prisstigningerne flytter sådan en ordning. Det er selvsagt med til at låse markedet,« siger Søren Andersen.

Det er risikotillægget, som Danica Pension har hævet med op til 33 pct. Tillægget er betaling til Danske Bank-koncernen for at stille egenkapital til rådighed for pensionskunderne.

Danica har hævet risikotillægget for fem forskellige kundegrupper med ydelsesgarantier. Det udgør kun en lille del af kundernes samlede omkostninger.

»Hvis du alene tager investeringsomkostningerne og lægger oveni, så kommer omkostningsprocenten over 1,5 pct. Danicas kunder sidder således med en kupon, hvor der ingen vinderchancer er. Det er ikke ok,« siger Jørgen Svendsen.

Han opfordrer Danica til at give kunderne værdien af deres ydelsesgarantier med, hvis kunderne vil flytte deres opsparing til et markedsrenteprodukt, hvor man ikke længere har en garanti, men blot får det afkast, som skabes ved at investere opsparingen på de finansielle markeder. Et afkast, der både kan være positivt og negativt.

»Ellers stavnsbinder du jo kunderne, hvilket reelt er det, som Danica gør,« siger Jørgen Svendsen.

Danica Pension vil ikke svare på, hvor meget kundernes ekstraregning udgør, men ifølge Søren Andersen fra FPension er der i hvert fald tale om et trecifret millionbeløb årligt, og en samlet formue på mindst 150 mia. kr. der bliver berørt.

Det har ikke været muligt at få Danica Pensions adm. direktør, Ole Krogh Petersen, til at stille op til interview om sagen. I stedet har presseafdelingen sendt en skriftlig kommentar fra økonomidirektør Jesper Mølskov Høybye.

»Vi har hævet risikoforrentningen på det traditionelle produkt i enkelte rentegrupper. Det har vi blandt andet gjort på grund af det lave renteniveau, der har medført en øget risiko,« skriver han.

Samtidig erkender økonomidirektøren, at det ikke kan svare sig for kunderne at forlade pensionsprodukter med ydelsesgarantier, fordi Danica ikke tilbyder kunderne at tage værdien af garantierne med. Det kaldes at foretage et omvalg til et produkt med markedsrente.

»Vi har ikke nogen planer om at lave omvalgskampagner på nuværende tidspunkt. Vi anbefaler som udgangspunkt, at kunder med Traditionel (ydelsesgaranti, red.) ikke flytter deres opsparing, og interessen for omvalg har tidligere været meget begrænset,« skriver Jesper Mølskov Høybye.

De to hovedkonkurrenter PFA og Velliv hæver ikke priserne.

»Vi har ingen som helst planer om at ændre eller hæve risikotillægget, ej heller i denne tid med historisk lave renter,« siger Steen Michael Erichsen, adm. direktør i Velliv.

PFA bekræfter, at garantierne er meget værdifulde for kunderne.

»Vi har ingen planer om at sætte risikoforrentningen op. Desuden har vi det stående tilbud til vores kunder i gennemsnitsrente, at de kan flytte deres midler til vores anbefalede produkt, markedsrente, med fuld kompensation for værdien af de garantier mv. de afgiver. For kunderne med de højeste garantier vil en sådan flytning ofte kunne næsten fordoble opsparingen, så meget værdi ligger der i garantierne,« siger Anders Damgaard, koncernfinansdirektør i PFA.

Pensionsekspert Jørgen Svendsen roser PFA for at kompensere kunderne, hvis de opgiver deres garantier.

»PFA er et forbillede for alle de andre pensionsselskaber i denne henseende. Her skal selskabet have ros, og Danica bør selvfølgelig behandle deres kunder lige så godt,« siger han.

Jørgen Svendsen peger på, at kunder, der ikke får kompensation for at flytte til markedsrente, mangler en buffer, hvis aktiemarkedet crasher lige efter flytningen.

»Lige nu kan Danicas kunder vælge at lade deres opsparing dø langsomt som følge af høje omkostninger, eller springe ud uden faldskærm og æde, at de begynder på en frisk uden at have de seneste 10 års afkast, som andre kunder med et markedsrenteprodukt har fået,« siger Jørgen Svendsen.

Lidt mere end halvdelen af danskernes samlede pensionsopsparing på 2.500 mia. kr. er ifølge brancheforeningen Forsikring & Pension sparet op med ydelsesgaranti. Det skal sikres, at de kunder behandles godt nok, mener pensionsrådgiveren FPension.

»Da pensionsselskaberne ikke længere sælger disse produkter, er det ikke så vigtigt at være konkurrencedygtig, og det er problematisk, at der ingen konkurrence er. Kunderne må ikke blive en malkemaskine for selskaberne, og man kan frygte, at hvis ingen holder øje med det her, så ender vi netop der,« siger Søren Andersen.