Finans

Coronavirus fortjener sin egen plads i de finansielle historiebøger – men hvor slemt er det?

Investorer trækker penge ud af det finansielle system i en hast, der ikke er set tidligere. Både aktier, renter og oliepris styrtdykker, men hvordan reagerer markederne i forhold til tidligere kriser? Få overblikket her.

Verden har været gennem flere finansielle kriser. Senest gældskrisen i Europa, der kom kort tid efter finanskrisen i 2008. Før det havde vi it-boblens brist i 2000, og Asienkrisen i 1997.

Og ind i mellem de kriser har aktiemarkedet gået op og ned. Faktisk har der været syv korrektioner i de amerikanske aktier siden 2008, hvor aktierne er faldet mere end 10 pct.

»Men det har mange bare glemt,« siger Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank.

Aktier

En af de ting, som analytikere peger på, der er anderledes denne gang, er hastigheden.

»Bevægelserne i markedet har været ekstrem. Jeg kan ikke mindes, at jeg har set så store bevægelser så mange dage i træk,« siger Lars Skovgaard Andersen, der henviser til, at vi i de seneste uger har haft flere dage i træk, hvor markedet enten er faldet 4 pct. eller steget 4 pct. på dagen.

Og så er en korrektion aldrig kommet så hurtigt. På tre dage dykkede det amerikanske S&P 500 indeks med 10 pct. Ofte går der flere uger eller måneder, før markedet rammer 10 pct.-milepælen.

Mandag oplevede de fleste aktieindeks de største fald siden finanskrisen i 2008 med endagsfald i Europa på over 6 pct. Og børserne i New York måtte trække nødbremsen fra åbningen, da aktierne stod til fald på over 7 pct.

Fra højdepunktet den 19. februar i år til i dag er det europæiske Stoxx 600 samlet faldet med 21 pct. Det amerikanske S&P 500 indeks er faldet med 12 pct. (uden mandagens fald, red.)

Til sammenligning faldt de globale aktier målt i MSCI Verdens-indekset lidt over 40 pct. fra medio 2008 til marts 2009, viser tal fra Danske Bank.

Under Ruslandkrisen i 1998 faldt aktierne godt 25 pct. på omtrent tre måneder, og under Asienkrisen dykkede de 10 pct. på en måned for derefter at stige igen.

»De sorte svaner ser vi ikke, før de er her. Denne her gang er det mere globalt. Det er ikke blot et jordskælv, der er afgrænset til en bestemt region, det er meget mere globalt, og vi har meget lidt at forholde os til, der er mange ubekendte i øjeblikket,« siger Lars Skovgaard Andersen.

Renten

En anden ting, der springer i øjnene, er det drastiske fald i de amerikanske renter. Således er alle amerikanske renter under 1 pct. lige nu.

Faktisk er den 10-årige amerikanske rente faldet med over 60 pct. siden udbruddet af coronavirus i Kina i midten af januar. Og det er aldrig sket før.

Efter Lehman-krakket, der var optakten til finanskrisen, gik der over en måned, før renterne begyndte at falde, og dengang faldt de lige godt 40 pct., viser tal som PFA har indhentet for Finans.

»Umiddelbart er der ikke nogen god forklaring på, hvorfor faldet er så voldsomt nu. Men der er mere usikkerhed nu, og så er der den menneskelige faktor, at det er en sygdom, folk dør af,« fortæller Tine Choi Danielsen, chefstrateg i PFA.

Derudover peger hun på, at siden finanskrisen har markederne vænnet sig til, at centralbankerne holder hånden under verden, og renten har været presset helt i bund længe. Derfor ligger der også indbygget i det store rentefald en forventning om, at særligt den amerikanske centralbank, Fed, skal sænke renten.

»Rentemarkedet ligner i høj grad noget, der indpriser en recession, men det er nok mere et udtryk for, at man forventer, at Fed går ned til nul meget snart,« siger Tine Choi Danielsen.

Fed har allerede lavet en akut rentenedsættelse, og forventningen er, at den sænker yderligere 1 pct.-point inden for kort tid.

Vix

Målt på daglige ændringer er Vix, der måler følsomheden eller usikkerheden på markederne, stadig et pænt stykke fra toppen under finanskrisen.

»Men vi er på kriseniveauer a la den europæiske gældskrise i 2011/12, uro om kinesisk valutadevaluering i 2015/2016, nedjustering af USA kreditrating i 2011, 11. september og Asienkrisen,« forklarer Tine Choi Danielsen.

Olie

Hen over weekenden stod det klart, at Rusland ikke ville gå med til at skære i sin olieproduktion, som Opec-landene ellers havde foreslået som reaktion på corona-krisen.

Det fik prisen på brent-olie til at falde op mod 31 pct., da markederne åbnede, og handlede hen ad dagen til et fald på omtrent 20 pct. til 33 dollars tønden. Det er det absolut største endagsfald målt i procent siden 17. januar 1991, skriver bla. Deutsche Bank.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.