Fortsæt til indhold

Aktiemarkederne i store fald: »Vi kan se panikken«

Både aktierne og olien får en ordentlig rusketur, efter at WHO har erklæret coronavirussen for en pandemi - og Donald Trump har indført rejseforbud.

Finans

De amerikanske aktiemarkeder blev onsdag ramt af endnu en voldsom nedtur, som nu har bredt sig til Asien og ventes at fortsætte ind over Europa.

S&P 500-indekset i USA faldt med 6 pct., mens Dow Jones dykkede 5,5 pct. Dermed er aktierne på blot tre uger faldet med 20 pct. - det, man definerer som et 'bear market'.

I Asien er børserne åbnet med store fald. Sydney-børsen leder nedturen med et minus på over 6 pct. Samtidige de asiatiske børser er malet i rødt.

»Vi kan se panikken i aktiemarkedet,« siger Jerry Braakman, investeringschef i First American Trust, til CNBC.

Den voldsomme udvikling skyldes ikke mindst coronavirussen, der fortsat spreder sig hastigt, og som nu officielt betegnes som en pandemi. Over 100.000 på verdensplan er smittet.

Samtidig tog aktiefaldene til, at USA's præsident Donald Trump natten til torsdag dansk tid tonede frem på alle amerikanske tv-kanaler i en direkte tale fra Det Hvide Hus.

Her meddelte han, at USA indfører rejseforbud fra Europa i mindst 30 dage - med undtagelse af Storbritannien.

Ifølge Christian Lie, chefstrateg i Danske Bank, er historiens længste opgangsperiode på aktiemarkedet slut.

»Dette markerer et banebrydende skifte,« siger han til E24.no.

Udover aktierne er også olien kastet ud i nye dyk. Prisen på en tønde brentolie falder med over 6 pct.

De amerikanske aktiemarkeder står lige nu igen til at falde, når markederne åbner torsdag. Det er især udeblevne coronatiltag fra den amerikanske regering, som gør investorerne nervøse.

Donald Trump har ellers lovet »substantielle« tiltag mod coronavirussens effekt på økonomien, men der kan tilsyneladende ikke opnås politisk enighed.

Artiklens emner
Aktier