Finans

Danske Bank: Eksplosion i sager om investeringssvindel

Afdelingen for svindelbekæmpelse i Danske Bank har haft ekstra travlt i februar og marts, da udbruddet af coronavirus har fået antallet af sager om investeringssvindel til at stige markant, ifølge banken.

Artiklens øverste billede
Antallet af sager om investeringssvindel er vokset markant, oplyser Danske Bank. Foto: Arkiv

Landets største bank melder om ekstra stor travlhed i afdelingen for svindelbekæmpelse, efter de seneste ugers tumult på aktiemarkedet har ført til en stigning i antallet af sager om investeringssvindel.

Det skriver Børsen.

Efter en længere periode med stigende tendens inden for svindelformen, steg antallet af svindelsager i februar og marts 650 pct. i forhold til januar, mens stigningen var på 75 pct. sammenlignet med samme periode sidste år, oplyser Danske Bank.

»Vi har set stigningen længe, men der er sket et markant ryk i perioden efter januar i år. Der er ingen tvivl om, at uroen med coronavirus har skubbet på det her tal, fordi så mange danskere har tabt penge. Og så har folk jo en del mere tid, hvor de sidder derhjemme og bruger tid på internettet, hvor svindlerne har adgang til dem,« fortæller Danske Banks chef for svindelbekæmpelse, Ketil Clorius, til Børsen.

Kort fortalt lokker svindelhjemmesider med lukrative investeringer i form af f.eks. aktier, obligationer, kryptovalutaer og så videre, og ofrene er ofte mænd over 50 år, forklarer Danske Bank-chefen.

For at få adgang skal kunden tilmelde sig hjemmesiden, hvorefter han eller hun bliver kontaktet elektronisk og telefonisk og overtales til at overføre større og større pengebeløb, som skal investeres.

Ketil Clorius fortæller til Børsen, at langt de fleste transaktioner bliver opsnappet af banken, før de finder sted. Men så snart overførslerne falder igennem sikkerhedsnettet, er de svære at hente tilbage, da de kriminelle hurtigt sender pengene over på konti uden for landets grænser.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.