Nordfyns Bank nedjusterer forventningerne til årets overskud
Nordfyns Bank kan nu sætte tal på, hvordan det forventes, at 2020 lander, efter at banken ellers tidligere havde suspenderet forventningerne på grund af udbruddet af coronavirus.
Banken venter nu et overskud før skat på mellem 15-25 mio. kr. mod tidligere 30.40 mio. kr.
I samme runde oplyser banken, at den hensætter yderlig 11 mio. kr. på nedskrivningskontoen svarende til 0,7 pct. af det samlede udlån til relation af virusudbruddet.
- Som følge af øgede nedskrivninger og negative kursreguleringer afledt af Covid-19 nedjusteres koncernens forventningerne til hele 2020, skriver Nordfyns Bank i en meddelelse til fondsbørsen tirsdag.
- Forventningerne er forbundet med den usikkerhed, der især knytter sig til de økonomiske konsekvenser af Covid-19, herunder udviklingen i nedskrivninger og kursreguleringer, skriver banken.
Nordfyns Bank kommer med regnskab for første kvartal den 30. april.
/ritzau/FINANS