Fortsæt til indhold

Nordea åbner sine filialer igen 25. maj

Finans
/ritzau/FINANS

Nordea åbner sine filialer i hele landet igen 25. maj efter mere end to måneders fysisk nedlukning.

Det skriver banken i en meddelelse.

- Heldigvis har vi kunnet fortsætte den gode kontakt med vores kunder online, selvom vores filialer har været lukkede. Det har fungeret over al forventning, og kunderne har taget de digitale løsninger godt til sig.

- Når det er sagt, så glæder vi os til snart igen at kunne byde velkommen i filialerne, siger Mads Skovlund, bankdirektør med ansvar for privatkunder, i en kommentar.

Nordea oplyser, at alle sundhedsmyndighedernes retningslinjer naturligvis vil blive efterfulgt nøje i filialerne.

Artiklens emner
Nordea
Mads Skovlund