Fortsæt til indhold

Jyske Bank forsøger igen med generalforsamling

Finans
/ritzau/FINANS

Jyske Bank aflyste sin ordinære generalforsamling den 24. marts i forbindelse med udbruddet af coronavirus.

Men nu forsøger banken igen.

Tirsdag den 16. juni er bankens aktionærer sat stævne i Silkeborg, hvor banken har hovedsæde. Corona har dog ikke helt sluppet sit tag i forbindelse med generalforsamlingen:

- For at minimere risikoen for smitte og for at følge regeringens og myndighedernes forholdsregler opfordres særligt til, at bankens aktionærer undlader at møde fysisk op til generalforsamlingen, men i stedet benytter muligheden for at afgive stemme enten via fuldmagt eller brevstemme, skriver Jyske Bank i indkaldelsen.

Artiklens emner
Jyske Bank