Finans

Jesper Nielsen blev fyret efter Danske Bank-skandale - nu har han fået nyt job

Fra den 1. oktober overtager Jesper Nielsen posten som topchef i datacentralen BEC.

Artiklens øverste billede

Jesper Nielsen, der blev fyret fra i Danske Bank i juni 2019, har nu landet et nyt job. Den 1. oktober overtager han nemlig posten som øverste chef i datacentralen BEC, der leverer it-løsninger til den finansielle sektor. Det oplyser BEC i en pressemeddelelse.

I BEC kommer Jesper Nielsen til at tage over fra Kurt Nørrisgaard, der har været topchef i datacentralen de seneste ni år.

»Med Jesper Nielsen får vi en ny CEO, som kan føre BEC sikkert igennem den næste, afgørende årrække. BEC er i færd med en større strategisk transformation, hvor vi går mod en mere åben arkitektur og bredere samarbejder med eksterne partnere. Her kommer Jesper Nielsen med de helt rigtige erfaringer og værktøjer, han har visionerne, han kender landskabet og han kan samle både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere,« udtaler David Hellemann, der er bestyrelsesformand i BEC.

Fyringen af Jesper Nielsen fandt sted på baggrund af en sag om produktet Flexinvest Fri, hvor ca. 87.000 kunder betalte for høje gebyrer. Gebyrerne blev sat så højt, at der ikke var sammenhæng mellem gebyrerne og det forventede afkast til kunderne.

Da gebyrerne blev hævet, var Jesper Nielsen chef for bankens aktiviteter i Danmark, og dengang vurderede banken, at sagen ville koste ca. 400 mio. kr. i godtgørelse til kunderne

»Jesper Nielsen har gjort en betydelig indsats i banken gennem mange år, senest som midlertidig administrerende direktør, hvilket vi takker ham for. Men i den konkrete sag var han på daværende tidspunkt en af de ansvarlige bankdirektører, der ikke i tilstrækkelig grad sikrede, at Flexinvest Fri-produktet var det rigtige i forhold til kunderne. Derfor mener vi ikke, at Jesper kan fortsætte i stillingen,« udtalte Danske Banks bestyrelsesformand Karsten Dybvad i forbindelse med fyringen.

Efter at hvidvaskskandalen i Danske Bank endte med, at Thomas F. Borgen trak sig fra jobbet som øverste chef for landets største bank, blev Jesper Nielsen udpeget som midlertidig afløser.

Jesper Nielsens tid i Danske Bank sluttede kort tid efter, at den nye topchef Chris Vogelzang trådte til.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.