Forsikringsbranchen kæmper mod en ekstraskat, mens pengene strømmer i kassen
Finans fakta: Tryg er utilfreds med udsigten til en årlig ekstraskat til forsikringsbranchen. De seneste fem år har selskaberne landet et samlet overskud efter skat på 47 mia. kr.
Knap havde regeringen præsenteret sit udspil ”Ny ret til tidlig pension” og meldingen om, at en stor del af finansieringen skal komme fra finanssektoren, før forsikringsgiganten Tryg gik på barrikaderne.
»Jeg synes, det er fuldstændig absurd og helt urimeligt overhovedet at forestille sig et scenarie, hvor forsikringsbranchen skal involvere sig i den…


