Finans

Markederne frygter politisk overreaktion - ikke stigende smittetal

I takt med at smitten stiger over det meste af Europa, stiger frygten for, hvordan politikerne vil håndtere det. Investorerne er nervøse for, at irrationelle nedlukninger og politisk overreaktion kan ramme markederne og økonomien hårdt.

Artiklens øverste billede
Tirsdag blev der indført nye restriktioner i London, hvor barer og restauranter skal lukke tidligt, og alle privatansatte er blevet opfordret til at arbejde hjemmefra. Der har svirret rygter om, at Londons borgmester var klar til at tage yderligere nedlukningsskridt for at inddæmme spredning af coronavirus. Foto: Ben STANSALL/AFP

Frygten for en ny bølge af nedlukninger og corona-restriktioner præger i øjeblikket de finansielle markeder og vil gøre det de næste måneder, hvor verden skal stå sin prøve i, hvordan coronasmitten skal håndteres denne gang.

Smitten er blusset op i flere europæiske lande. Det har ført til nye restriktioner både herhjemme, men også i andre lande. Blandt andet er næsten halvdelen af Madrid lukket ned, og Storbritannien har opjusteret sit beredskab og overvejer en delvis nedlukning i London.

Men det er ikke selve coronavirus, der bekymrer markederne denne gang. Det er, hvad politikerne kan finde på, mener man bl.a. hos Formuepleje.

»Der er gået lidt populisme i tingene, hvor de politiske ledere godt kan se, at det er godt for stemmetallene, at man reagerer på en bestemt måde. At man optræder ansvarligt. Men det skaber også en bekymring for, at det fører til en overreaktion blandt politikerne,« lyder det fra Henrik Franck, investeringsdirektør i Formuepleje.

Han peger på, at situationen er fundamentalt anderledes end i foråret, og derfor bør den politiske reaktion også være det.

Dengang var frygten, at smitten ville presse sundhedssystemerne for hårdt, og det var begrundelsen for nedlukningen. Men denne gang breder smitten sig anderledes og primært blandt unge, der ikke rammes så hårdt, og dermed er dødeligheden også faldet.

»Så længe de politiske restriktioner er proportionale med truslen mod sundhedssystemet fra covid-19, udgør den stigende smitte, som vi p.t. oplever, ikke noget problem. Men markederne frygter, at politikerne overreagerer og sender en i forvejen groggy verdensøkonomi i kanvassen igen,« siger Henrik Franck.

Mandag faldt de europæiske aktier mellem 3 og 4 pct. på frygten for konsekvenserne af de stigende smittetal. Efterfølgende har aktierne igen rettet sig, men der hersker en fortsat nervøsitet, forklarer også chefstrateg i Jyske Bank, Ib Fredslund Madsen.

»Markederne har ikke troet på, at vi ville få en ny fuld nedlukning. Men så svirrer der rygter om, hvorvidt London kan finde på at lukke ned, og vi ser nogle lokale restriktioner blive mere omfattende, og så begynder det alligevel at bekymre markederne,« forklarer han.

Markederne frygter, at politikerne overreagerer og sender en i forvejen groggy verdensøkonomi i kanvassen igen.

Henrik Franck, investeringsdirektør i Formuepleje

Allerede nu viser de økonomiske tal, at september er gået tilbage særligt for servicesektoren. PMI-tallene, der viser aktivitetsniveauet blandt indkøbschefer i virksomhederne, viser, at fremgangen blandt servicevirksomhederne er vendt til tilbagegang.

»Flere smittede og flere restriktioner gør altså ondt på restauranter, hoteller og andre virksomheder i servicesektoren. Det er lidt bekymrende og samtidig et vidnesbyrd om, at covid-19 fortsat truer den skrøbelige genopretning af europæisk økonomi,« siger Søren V. Kristensen, cheføkonom i Sydbank.

For selvom økonomierne ikke helt lukker ned igen, så bremser restriktionerne vejen til normalisering, og det er det, markederne reagerer på.

Aktiemarkederne er gennem coronakrisen steget på forventning om, at økonomien ville normalisere sig i løbet af 2021. Men jo flere restriktioner, jo længere ud i fremtiden vil normaliseringen rykke sig, lyder det.

»Derfor frygter markederne mere konsekvenserne og i virkeligheden ikke så meget smittetallene,« siger Henrik Franck.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.