Fortsæt til indhold

Deutsche Bank lander bedre end ventet i tredje kvartal

Finans
/ritzau/FINANS

Den tyske storbank Deutsche Bank er kommet bedre gennem årets tredje kvartal, end analytikerne havde ventet.

I juli, august og september har banken haft indtægter på 5,9 mia. euro og en indtjening før skat på 482 mio. euro.

Analytikerne havde ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News ventet 5,52 mia. euro og 182 mio. euro.

- Vores mere fokuserede forretningsmodel betaler sig, og vi ser en substantiel del af vækst vækst på toplinjen som holdbar, siger topchef Christian Sewing i en kommentar.

- Vores stærke balance og højkvalitets risikostyring gør os i stand til både at støtte vores kunder i en udfordrende tid og gribe nye forretningsmuligheder, lyder det.

Artiklens emner
Deutsche Bank
Christian Sewing