Storbyerne overhalet: Boligmarkedet rykker mest i Udkantsdanmark

Boligmarkedet i landdistrikterne er kommet så meget op i gear, at væksten i antallet af bolighandler på det seneste har overhalet storbyernes.

Det viser nye salgstal fra ejendomsmæglernes portal Boligsiden.dk. De seneste fem år er salget på landsplan steget med 37 pct. Men det dækker over, at salget er gået tilbage i København og på Frederiksberg og kun steget beskedent i Aarhus, Odense og Aalborg. Samtidig er det mere end fordoblet i kommuner som Lemvig, Lolland og Langeland.

En boligøkonom peger på, at det gør det nemmere at sælge huse i de tyndtbefolkede områder.

»Det går fint med at sælge boliger i yderkommunerne nu. Det betyder, at du ikke længere er dømt ude, hvis du ejer et hus på eksempelvis Vestsjælland, som det var tilfældet tidligere. Nu kan du igen komme af med huset, hvis du er nødt til at flytte,« siger Curt Liliegreen, projektdirektør i det uafhængige analysehus Boligøkonomisk Videncenter.

Et af de områder i landet, som har oplevet størst fremgang i boligsalget, er Lemvig i Vestjylland.

»Vi sælger flere boliger, end vi får ind, og det er nyt, at vi sådan spiser af varelagret. Omsætteligheden har virkelig været god i en længere periode, så det er fair at sige, at en udkantskommune som Lemvig hitter,« siger Lars Lyng, indehaver af EDC i Lemvig, hvor salget er steget med 121 pct. de seneste fem år til i alt 512 bolighandler sidste år.

I de store byer og vækstområder vendte boligsalget hurtigst tilbage til et normalt niveau efter finanskrisen. I den periode bøvlede store dele af det øvrige Danmark til gengæld med at ryste prædikater som Udkantsdanmark og den rådne banan af sig, bl.a. fordi boligmarkedet i de egne var stærkt udfordret af faldende priser og få handler. Det glæder en talsmand for landdistrikterne, at der de seneste år har været mest medvind her.

»Det er positivt og vigtigt, at det igen er muligt at sælge boliger i landdistrikterne. Folk vil faktisk gerne bo i en mindre landsby, hvor der er frisk luft og trygt at færdes, og det påvirker efterspørgslen efter huse positivt, at der er en vis sikkerhed for, at man eventuelt kan sælge huset igen,« siger Steffen Damsgaard, formand for interesseorganisationen Landdistrikternes Fællesråd, der bl.a. har 55 kommuner blandt sine medlemmer.

Han peger på, at det har været frustrerende for mange i de tyndest befolkede dele af landet, at de i praksis har været stavnsbundne til deres boliger, fordi der enten ikke var nogen købere, eller fordi priserne var faldet til et niveau, som fik boligejernes lån til at overstige boligernes aktuelle markedsværdi.

Og netop prisudviklingen er et område, hvor provinsen fortsat halter efter storbyerne.

»Det kan godt være, at salget er gået op, men priserne er ikke fulgt med i samme udstrækning som i byerne. Det betyder noget for velstanden i yderkommunerne, og den økonomiske ulighed mellem by og land er generelt blevet større,« siger boligøkonom Curt Liliegreen.

Det betyder omvendt, at man fortsat kan få rigtig meget bolig i provinsen for de samme eller færre penge end prisen på en lille toværelseslejlighed i København eller Aarhus.

»Mange har her under coronakrisen fundet ud af, at det godt kan lade sig gøre at arbejde hjemmefra og vil måske fortsætte med at gøre det to eller tre dage om ugen. Det kan tiltrække endnu flere til landdistrikterne, både fordi det er rart med mere plads at boltre sig på under en pandemi, og fordi man får mere for pengene,« siger Steffen Damsgaard.

Der var sidste år et stort salg af fritidshuse, som primært ligger i landdistrikterne. Men væksten har også været større i landområderne end i byområderne de seneste år, hvis man renser udviklingen for fritidshuse. Siden 2015 er salget af villaer og rækkehuse steget 40 pct. på landsplan, men hele 56 pct. i de såkaldte yderkommuner og kun 26 pct. i bykommunerne.