• Opdateret 04/02/2021 kl. 08:21
Finans

Danske Banks overskud mindre end forventet - venter mere indtjening i 2021

Danmarks største bank er torsdag morgen kommet med årsregnskab.

Artiklens øverste billede
Danske Bank forventer at reducere antallet af ansatte i 2021. Foto: Jens Dresling

Danske Bank kom ud af 2020 med et overskud, der faldt markant i forhold til 2019. Samtidig var overskuddet lidt lavere end analytikernes forventninger og det dårligste resultat siden 2014.

Bundlinjen endte på knap 4,6 mia. kr. mod et overskud på 15,1 mia. kr. året forinden. Forventningen blandt analytikerne var et overskud på 4,8 mia. kr.

Årsagen til det lavere overskud skal findes i både faldende indtægter og stigende omkostninger. Både indtægterne og omkostningerne lander dog nogenlunde omkring analytikernes forventninger.

Chris Vogelzang, topchef i Danske Bank, ser 2020 som et år med fremskridt for Danmarks største bank.

»Vores robuste kapitalgrundlag og solide kreditkvalitet gav os et godt udgangspunkt for at hjælpe vores kunder igennem coronakrisen. Den underliggende forretning klarede sig godt,« siger han i forbindelse med årsregnskabet.

I 2021 forventer Danske Bank, at resultatet lander på mellem 9 og 11 mia. kr. Altså en stigning i overskuddet i forhold til 2020.

»Vores forventninger for 2021 er baseret på en forventning om lidt højere samlede indtægter end i 2020, afhængig af primært vores forretningsmæssige momentum og den generelle makroøkonomiske udvikling, mens vi forventer et fald i både omkostninger og nedskrivninger i 2021,« siger Stephan Engels, finansdirektør i Danske Bank.

Han kan samtidig fortælle, at Danske Bank i 2021 vil fortsætte med at skære i antallet af ansatte. Nøjagtigt som banken gjorde det i 2020.

»Den igangværende forenkling af vores forretning og vores organisation vil desuden også medføre et fald i omkostningerne, og i den forbindelse vil der ske en reduktion af medarbejderantallet, som det var tilfældet mod slutningen af 2020. Både indtægter og omkostninger er fortsat en prioritet, og der vil komme yderligere tiltag i 2021 for at sikre, at vi også fremover kan være konkurrencedygtige på et marked med lave renter og lave marginaler,« siger Stephan Engels.

Forventningerne er forbundet med usikkerhed og afhænger af de makroøkonomiske forhold, herunder offentlige hjælpepakker og støtteordninger, forklarer Danske Bank.

I fjor valgte Danske Bank at droppe udbyttebetalingen efter en generel anbefaling fra Finanstilsynet. Udbyttebetalingen er dog nu tilbage, fortæller Danske Bank.

Der foreslås at udbetale udbytte til bankens aktionærer på 2 kr. per aktie. Det er en smule under Danske Banks mål for udbytteprocenten.

»Udbyttet er i overensstemmelse med Finanstilsynets anbefalinger om kapitalbevaring på baggrund af den usikkerhed, der er forbundet med coronakrisen,« skriver Danske Bank i regnskabet.

Til sammenligning udbetalte banken 8,50 kr. per aktie i 2018, 10 kr. i 2017 og 9 kr. i 2016.

Danske Bank fastholder ambitionen om en egenkapitalforrentning på 9-10 pct. i 2023.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.