Fortsæt til indhold

Medie: Kriminelle hvidvaskede ifølge politiet 180 millioner kroner

Fem mænd er foreløbigt blevet varetægtsfængslet ved Retten i Kolding i en ny sag om hvidvask.

Finans
/ritzau/FINANS

Fem mænd er foreløbigt blevet varetægtsfængslet ved Retten i Kolding i en ny sag om hvidvask, skriver Ekstra Bladet.

Ifølge SØIK (Bagmandspolitiet) har mændene i forening med uidentificerede gerningsmænd angiveligt hvidvasket 200 millioner kroner gennem flere danske selskaber.

De mange penge stammer ifølge avisen fra kriminelle, som har sendt dem videre ud til forskellige konti i udlandet, og en stor af pengene er angiveligt strømmet gennem blandt andet Nykredit.

Det fremgår af sigtelsen mod de fem mænd, som avisen har fået aktindsigt i.

Nykredit ønsker ikke at kommentere den specifikke sag.

I en mail fra bankens presseafdeling siger Nykredit følgende:

"I nogle sager beder SØIK om, at vi af hensyn til efterforskningen holder konti åbne i stedet for at fastfryse dem. Vi må på grund af lovgivningen ikke oplyse, om det er det, der er sket i denne sag. Vi kan dog sige, at vi kender sagen indgående, og at vi ser den som et godt eksempel på et velfungerende samarbejde med SØIK."

Artiklens emner
Nykredit
Bagmandspolitiet