• Opdateret 14/06/2021 kl. 08:24
Finans

Jutlander Bank og Sparekassen Vendsyssel vil fusionere

De to pengeinstitutter vil slå sig sammen, og samtidig vil Jutlander Bank lade sig afnotere.

Artiklens øverste billede
Jutlander Bank, der er resultatet af en fusion mellem sparekasserne Himmerland og Hobro, vil nu fusionere med Sparekassen Vendsyssel. Foto: Jutlander Bank

Endnu en konsolidering er på vej i den danske finanssektor. De to jyske pengeinstitutter Jutlander Bank og Sparekassen Vendsyssel vil nemlig slå sig sammen i en fusion. Det oplyser Jutlander Bank i en børsmeddelelse.

Der vil være tale om en ligeværdig fusion, hvor Sparekassen Vendsyssel vil være det fortsættende pengeinstitut. Dog med et nyt navn. Efter fusionen vil pengeinstituttet nemlig hedde Sparekassen Danmark. Det betyder samtidig, at Jutlander Bank bliver afnoteret.

»Vi er stærke hver for sig, men bliver endnu stærkere sammen. Vi har fundet sammen af lyst og ikke af nød. Det overordnede værdigrundlag vil fortsat være baseret på lokal nærhed, og kunderne kan fortsat være trygge ved, at den personlige rådgivning er til kundernes fordel. Vi vil sammen blive en endnu mere attraktiv arbejdsplads, hvor nuværende og kommende medarbejdere vil få mange flere muligheder,« udtaler Per Sønderup, ordførende direktør i Jutlander Bank, i en pressemeddelelse.

Formålet med fusionen er, »at skabe Danmarks største, mest velindtjenende og bedst kapitaliserede garantsparekasse, og i kraft af, at fonde vil besidde væsentlige andele garantkapital i Sparekassen Danmark, forventes Sparekassen at få en samfundsmæssig bæredygtig forretningsmodel, hvor en stor del af indtjeningen gives tilbage til de lokalsamfund, hvor pengene er tjent,« lyder det bl.a. i børsmeddelelsen.

For at fusionen kan gå igennem kræver det, at den bliver godkendt på en generalforsamling i Jutlander Bank, et repræsentantskabsmøde i Sparekassen Vendsyssel samt godkendelse fra myndighederne.

Det fusionerede pengeinstitut vil få hovedsæde i Vrå i Hjørring Kommune. Derudover vil den have to hovedcentre. Et i Aars og et i Hobro. I flere byer, hvor begge pengeinstitutter i dag har afdelinger, vil disse blive slået sammen. Pengeinstitutterne oplyser, at der ikke vil finde afskedigelser sted i forbindelse med fusionen.

»Vi er i bestyrelsen i Sparekassen Vendsyssel glade for, at vi har fået muligheden for at indgå en fusion med et stærkt pengeinstitut som Jutlander Bank, som samtidig har de samme grundlæggende værdier som os. Vi ser frem til sammen at skabe et endnu stærkere nordjysk pengeinstitut til gavn for kunder og lokalsamfund,« udtaler Birte Dyrberg, bestyrelsesformand i Sparekassen Vendsyssel, i en pressemeddelelse.

Sparekassen Danmark vil få ca. 300.000 kunder og 84.000 garanter, og balancen vil lyde på mere end 50 mia. kr. Det fusionerede pengeinstitut vil have ca. 1.200 medarbejdere.

Det er ventet, at fusionen vil resultere i synergier på ca. 50 mio. kr. i 2022 og et tilsvarende beløb i 2023. I 2022 venter den fusionerede sparekasse et resultat før skat på ca. 900 mio. kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.