Finans

Fejl kan have kostet tusindvis af Danske Bank-kunder 50 mio. kr.

Op mod 6.000 kunder kan have lidt et tab på op mod 50 mio. kr. som følge af fejl i Danske Banks skatteservice.

Artiklens øverste billede
Foto: Jens Dresling

Tusindvis af Danske Bank-kunder kan have lidt tab som følge af en fejl. Det drejer sig om op mod 6.000 kunder med en depotkonto, og deres tab kan være på op mod 50 mio. kr.

Det oplyser Danske Bank i en pressemeddelelse, hvor landets største bank er kommet med en opdatering på arbejdet med at rette fejl i en stribe ældre kundesager.

Banken gør det i samme ombæring klart, at tallene kan ændre sig i takt med, at arbejdet med sagerne skrider frem.

»På nuværende tidspunkt indikerer gennemgangen, at fejlene primært berører kunder, der ejer udenlandske aktier placeret i et depot i Danmark, og som har benyttet vores skatteservices i relation til dobbeltbeskatning af disse udenlandske værdipapirer,« oplyser Danske Bank i pressemeddelelsen.

Danske Bank informerede første gang om, at der kunne være problemer med bankens skatteservices i oktober 2020. Dengang havde banken identificeret to problemstillinger, men nu har banken identificeret syv problemstillinger.

»Vi arbejder på at identificere, informere og kompensere alle berørte kunder snarest muligt. Vores prioritet har været at stoppe fejlene, så kunder ikke længere påvirkes af dem, og vi har i første ombæring implementeret midlertidige løsninger, der skal sikre det. Vi vil kommunikere direkte til vores kunder, så snart vi har fundet ud af, hvem der potentielt kan være berørt. Vi beklager meget disse fejl og ulejligheden for vores kunder og andre interessenter,« udtaler Peter Rostrup-Nielsen, der står i spidsen for arbejdet med at håndtere de ældre kundesager, i pressemeddelelsen.

Det er ikke kun kunder, der har benyttet sig af bankens skatteservices, der har været berørt af problemer. Banken har haft rod i sin gældsinddrivelse, og det har haft betydning for tusindvis af kunder. Sagen kom til offentlighedens kendskab på baggrund af artikler og indslag i Berlingske og TV2.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.