Finans

Klimavagthund drysser sukker på kritikken af regeringen: »Der er sket fremskridt, men det er bare ikke nok«

Klimaindsatsen er langt bedre end for et år siden, men det er stadig ikke godt nok, lyder kritikken fra Klimarådet og andre klimaeksperter. Ifølge Klimarådet er man nu nået halvdelen af vejen mod at realisere målet om at udlede 70 pct. mindre CO2 i 2030.

Artiklens øverste billede
På to år har regeringen sammen med skiftende flertal i Folketinget indgået aftaler, som forventes at reducere Danmarks CO2-udledning med 9,8 mio. ton i 2030. Der mangler fortsat aftaler for 10,0 mio. ton, som skal fjernes for at nå målet om 70 pct. CO2-reduktionen i 2030. Illustration: Anders Vester Thykier

Regeringen skal i arbejdstøjet og stramme grebet yderligere om forbrugere, virksomheder og landbrug for at opfylde Danmarks klimamål i 2030. Sådan lyder det fra regeringens uafhængige ekspertorgan, Klimarådet, i en ny omfattende rapport, der gør status over den danske klimaindsats.

Selv om regeringen over de seneste to år har indgået politiske aftaler om alt fra elbiler og energiøer til CO2-lagring, grønne brændstoffer og et mere klimavenligt landbrug, løser det kun omkring halvdelen af udfordringen.

Statusrapporten kortlægger, at aftalerne tilsammen ventes at reducere udledningerne med ca. 10 mio. ton CO2e (e’et omfatter andre drivhusgasser omregnet til CO2) i 2030. Dermed mangler man stadig 10 mio. ton for at nå målet om en reduktion på 70 pct.

Der er måske lidt mere sukker på kritikken. Vi kvitterer for, at der er sket fremskridt, men det er bare ikke nok.

Peter Møllgaard, formand for Klimarådet

På den baggrund konkluderer klimavagthunden, at det endnu ikke er tydeliggjort, hvordan regeringen vil nå 2030-målet. Alligevel er der flere roser til regeringen, end der var i forbindelse med sidste års statusrapport.

»Der er måske lidt mere sukker på kritikken. Vi kvitterer for, at der er sket fremskridt, men det er bare ikke nok,« siger Peter Møllgaard, formand for Klimarådet.

Har lyttet til kritikken

Han glæder sig især over, at regeringen har lyttet til Klimarådet og fremlagt en politisk køreplan for, hvornår man forventer at tage fat i de relevante sektorer på klimaområdet.

»Statusrapporten er en nøgtern og revisor-agtig vurdering af, hvor langt man er kommet, og der er regeringen ikke kommet langt nok. Men hvis regeringen følger køreplanen, så kan vi måske allerede næste år eller året efter konkludere anderledes, end vi gør i dag,« siger Peter Møllgaard.

Ud over køreplanen har regeringen også lyttet til flere andre anbefalinger, som Klimarådet kom med i statusrapporten fra sidste år.

Der er således kommet en strategi for opsamling og lagring af CO2, man har øget indsatsen for at udtage landbrugets klimaskadelige lavbundsjord, og man er begyndt at indregne klimabelastningen i samfundsøkonomiske beregninger for store infrastrukturinvesteringer.

Endelig har statsminister Mette Frederiksen lovet, at regeringen i løbet af året kommer til at beslutte en dansk afgift på udledning af CO2. De politiske forhandlinger vil finde sted over de kommende uger, men først når der ligger en endelig aftale, tæller det med i Klimarådets opgørelse.

»Der er forskel på fugle på taget og fugle i hånden. Fuglene på taget kan jo let flyve væk eller falde ned, så der vil vi gerne have, at det bliver mere konkret,« siger Peter Møllgaard.

I rapporten udpeger klimarådet fire vigtige indsatsområder, som regeringen bør fokuserer på for at nå Danmarks klimamål. Det gælder både 70-pct.-reduktionen i 2030 og det mere langsigtede mål om at blive et CO2-neutralt samfund i 2050.

Kræver CO2-afgift

For det første gentager Klimarådet budskabet om, at en høj og ensartet drivhusgasafgift bør udgøre fundamentet i klimapolitikken frem mod 2030 og længere frem. Afgiften skal også omfatte landbruget, hvor regeringen desuden opfordres til at lægge en ekstra indsats for at fremme grønne tiltag og for at få forbrugerne til at vælge klimavenlig kost.

Klimarådet anbefaler også regeringen at sætte fuld fart på udbygningen af vedvarende energi.

Endelig kommer der en opfordring om at genoverveje satsningen på fremtidens grønne brændstoffer til skibe, fly og tung vejtransport under fællesbetegnelsen Power-to-X (PtX). Hvis ikke udbygningen af vedvarende energi følger med PtX-ambitionerne, risikerer de grønne brændstoffer at øge de danske CO2-udledninger, advarer Klimarådet.

Christopher Sorensen, administrerende direktør i Greenlab Skive, er enig i Klimarådets vurdering af, at der skal sættes fuld fart på udbygningen af vedvarende energi. Mangel på vedvarende energi er ifølge ham én af de vigtigste trusler i forhold til at nå de politiske målsætninger.

»Grundstenen i grøn omstilling er vedvarende energi. Vi kan ikke få nok, og det kan ikke gå hurtigt nok,« siger Christopher Sorensen.

GreenLab Skive er en grøn energipark, der arbejder med udvikling af teknologi, der skal kunne omdanne ikke lagerbare energier fra de vejrafhængige anlæg som f.eks. vindmøller og solceller til former, som kan lagres.

Selv om der er betinget ros til den hidtidige klimaindsats, er det stadig ikke godt nok. Der skal bl.a. flere vindmøller som disse havvindmøller i Øresund. Foto: Jens Dresling

Christopher Sorensen understreger, at det ikke er nok at producere store mængder af energi fra vindmøller og solceller. Det er også nødvendigt at lære at bruge den optimalt, så man kan bruge den fulde produktion. I dag går energi f.eks. til spilde, fordi el-nettet kan være en flaskehals, eller fordi energien bliver produceret på tidspunkter, hvor den ikke kan bruges.

»Der er for meget, der går til spilde. Vi skal fokusere på at forbruge energien bedst, der hvor den opstår,« mener han.

Det sværeste mangler

Også hos Dansk Energi, der repræsenterer energiselskaberne, er der betinget ros til regeringen og Folketingets partier for at have gjort et stort stykke arbejde de seneste år:

»Der har været et højt tempo, og der er taget mange klimapolitiske beslutninger de seneste tre år. Der er brugt mange penge, og jeg vil gerne give credit til Folkeringets partier for det, der er sket. Men spørgsmålet er, om det er nok,« siger direktør Lars Aagaard fra Dansk Energi.

»Man skal rose folk for at stramme sig an, men det er ikke det samme, som at det er godt nok. Der skal mere til, og de sidste ton CO2 er de sværeste. Der venter nogle kæmpeting, men man er ikke dumpet,« lyder det videre.

Lars Aagaard peger bl.a. på, at der skal findes store reduktioner i landbruget og i industrien, ligesom der skal fanges og lagres enorme mængder CO2, hvis det skal lykkes at reducere CO2-udledningen med 70 pct. i 2030.

Derimod er der skarp kritik af regeringen fra Greenpeace Norden.

»Klimarådet er klare i spyttet. Tre år efter klimavalget viser regeringens politik stadig ikke vejen til en reel grøn omstilling, der vil gøre det muligt at nå det 70-procentsmål, de selv har vedtaget ved lov. Vores selvudråbte grønne statsminister burde have meget røde ører lige nu og meget travlt med at trække i klima-arbejdstøjet,« udtaler Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace Norden, i en pressemeddelelse.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.