Finans

Danskerne vender ryggen til boligmarkedet: Største fald i efterspørgslen siden finanskrisen

Ifølge en ny konjunkturanalyse er interessen for at købe bolig faldet markant på et år. Næste skridt bliver sandsynligvis faldende priser, påpeger økonomer.

Artiklens øverste billede
Danskernes efterspørgsel efter lejligheder er styrtdykket sammenlignet med for et år siden. Foto: Mads Frost

Danskernes efterspørgsel efter boliger og især lejligheder er faldet tungt som en sten det seneste år og er taget til i styrke med Ruslands invasion af Ukraine.

Det viser en ny konjunkturundersøgelse fra Voxmeter, som hver uge spørger mere end 1.000 danskere om bl.a. deres boligpræferencer.

Ifølge konsulenthuset er det 14 år siden, at der var et tilsvarende dyk i interessen for at købe en lejlighed.

»Faldet i efterspørgslen efter ejerlejligheder og andelsboliger har ikke været større siden finanskrisens udbrud i 2008. Der er tale om et markant skifte i boligefterspørgslen, der har været i gang i et par måneder, men som er taget voldsomt til i styrke med Ruslands invasion af Ukraine,« siger Christian Stjer, adm. direktør i Voxmeter.

Man skal generelt som boligsælger forberede sig på mere pres på udbudsprisen.

Christian Stjer, adm. direktør i Voxmeter

Han forudser, at det markante efterspørgselsdyk får antallet af solgte boliger til at falde mærkbart i år i forhold til sidste år.

»Man skal generelt som boligsælger forberede sig på mere pres på udbudsprisen i nedadgående retning og længere liggetider,« siger Christian Stjer.

For to år siden forudså Voxmeter, at danskernes efterspørgsel efter sommerhuse ville stige markant, hvilket efterfølgende viste sig at holde stik.

Helt konkret er efterspørgslen efter ejerlejligheder faldet med 58,3 pct. på et år, mens faldet udgør 62,3 pct. for andelsboliger. For helårshuses vedkommende er efterspørgslen dykket med 28 pct. færre i forhold til for et år siden.

»Vi blev under coronakrisen ramt af en 100 års begivenhed, hvor staten holdt hånden under os alle med massive kapitalindsprøjtninger. Sammen med lave renter på realkreditlån og indførelsen af negative renter på indlån skabte det en unik situation, hvor boligefterspørgslen peakede,« siger Christian Stjer.

Ifølge Jyske Bank er kunderne allerede begyndt at vende ryggen til boligmarkedet.

»Antallet af bolighandler og fremvisninger er faldet drastisk, mens liggetiderne er steget. Dog har priserne holdt skansen indtil nu, men når bolighandlerne er vigende, og liggetiderne er stigende, plejer vi også at se priserne falde. Jeg forventer da også, at det vil ske,« siger Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Bank.

Der er ingen tvivl om, at vi ser en opbremsning på boligmarkedet.

Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter

Boligøkonomisk Videncenter indsamler data om boligmarkedet med det formål at kvalificere den boligøkonomiske debat. Direktøren peger på, at Voxmeters tal umiddelbart virker alarmerende, men at det ikke nødvendigvis ender så galt, som tallene antyder.

»Der er ingen tvivl om, at vi ser en opbremsning på boligmarkedet. Under coronapandemien var der et stop i begyndelsen, men markedet rettede sig hurtigt derefter. Jeg tror, vi ser lidt af det samme nu med en umiddelbar chokeffekt,« siger Curt Liliegreen, økonom og direktør i Boligøkonomisk Videncenter.

Chokket, som boligøkonomen henviser til, er den voldsomme stigning i energipriserne og renten. Men også at der igen er krig i Europa.

»Boligmarkedet var i forvejen på vej ned, men jeg forventer stadig en blød landing, hvor prisstigningerne aftager, og hvor der kommer kvartaler med prisfald. Men der er en risiko for, at det lander hårdere,« medgiver Curt Liliegreen, som understreger, at usikkerheden er stor, hvorfor man skal være varsom med at konkludere for skarpt.

Jyske Banks boligøkonom frygter, at den aktuelle udvikling sætter sig i samfundsøkonomien.

»Min mavefornemmelse siger mig, at dette udvikler sig til en form for recession, hvor boligmarkedet sætter sig, og hvor økonomien bøjer lidt af,« siger Mikkel Høegh.

Rentestigningerne giver anledning til panderynker, for de månedlige boligudgifter er blevet væsentligt højere.

Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank

Han er ikke overrasket over, at det er efterspørgslen efter lejligheder, som er faldet tungest.

»Lejligheder er altid de mest konjunkturfølsomme. Det er altid dem, der stiger og falder mest i pris. Vi ser især et fald i efterspørgslen efter små ejerlejligheder, hvor priserne er kommet meget højt op. Sammen med en seksdobling af renten på bare et år får det flere af de såkaldte nybegyndere på boligmarkedet til at udskyde et køb og blive boende lidt længere hjemme hos forældrene eller i en lejelejlighed,« siger Mikkel Høegh.

Ifølge Danske Bank er der udsigt til det største pres på boligpriserne i de dyreste områder af landet især pga. den kraftigt stigende rente.

»Rentestigningerne giver anledning til panderynker, for de månedlige boligudgifter er blevet væsentligt højere, hvis man skal have et fastforrentet lån. Det kan få en negativ indvirkning på priserne især i de dyre områder. Jeg er mindre bekymret for boligpriserne på landsplan,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank.

Hun understreger dog, at de fleste har pæne friværdier at tære af i de dyre områder.

»Selv i København forventer jeg, at priserne ikke falder til et lavere niveau, end før coronaen ramte. En del har købt inden for de seneste et til to år, og de kan få det svært. Men langt de fleste boligejere har købt for længere tid siden,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Undersøgelsen fra Voxmeter afslører også, at lysten til at få et nyt køkken eller badeværelse er faldet med 21,5 pct. på et år. Det overrasker imidlertid ikke Danske Banks økonom.

»Coronaen gjorde, at boligrenovering og køb af ting til hjemmet kom meget højt op på folks ønskeliste. Og folk havde mange penge, bl.a. fordi der blev udbetalt feriepenge. Den største begrænsning var nok at få fat på en håndværker. Når folk nu forbedrer boligen, er der stigende fokus på energiforbedringer,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Samtidig peger hun på, at danskere ofte tager et tillægslån til et nyt køkken og bad, fordi det er forholdsvis dyre renoveringer. Men tillægslån er mere udbredt, når boligejere omlægger realkreditlån, fordi renten er faldet, end når lånene omlægges på grund af rentestigninger.

»Generelt foretages der færre konverteringer, når renten stiger, og folk er også mere tilbageholdende med at optage tillægslån,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.