Finans

Hoteller og restauranter åbner døre til job for ukrainere

Med gode erfaringer med flygtninge er hoteller og restauranter klar til at ansætte ukrainske flygtninge.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto

Med udsigten til, at de første opholdstilladelser til ukrainske flygtninge kan blive givet i weekenden, er hotel- og restaurationsbranchen klar til at hjælpe ukrainere ind på det danske arbejdsmarked.

Det fortæller Kristian Nørgaard. Han er politisk direktør i Horesta, der er brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet.

- Først og fremmest så er det for at give de mennesker, der er flygtet fra krigen i Ukraine, en mulighed for at blive en del af det danske arbejdsmarked og få en tilknytning til Danmark på den måde, siger han.

Det er også noget, som fylder hos de virksomheder, som er medlemmer af Horesta, mener han.

- Vi oplever allerede nu, at der bliver taget et stort ansvar for at få sikret nogle stillinger, som kan passe til den enkelte, siger han.

Kristian Nørgaard kender eksempelvis til en mindre jysk by, hvor den lokale kro er en af de største arbejdspladser. Her er kroen allerede i gang med at finde ukrainere, som er ankommet til landsbyen, som kan få et arbejde på kroen.

Hos Horesta rådgiver de virksomhederne om, hvordan de sikrer gode rammer til de nyankomne ukrainere.

- Vi ved, at det er en branche, som er rigtig god til at integrere flygtninge og nyankomne på arbejdsmarkedet, siger Kristian Nørgaard.

Han fremhæver, at branchen har gode erfaringer med syriske flygtninge i Danmark.

Særloven for ukrainere blev vedtaget onsdag. Målsætningen med den er, at ukrainere, som er flygtet fra deres hjemland efter Ruslands invasion, hurtigt skal kunne blive en del af det danske samfund.

Horesta er glad for, at der er blevet sat nogle klare rammer. Både med onsdagens vedtagelse af særloven, men også med en trepartsaftale tirsdag.

Trepartsaftalen betyder, at virksomhederne kan slå jobopslag op i en jobbank, som de tænker, kunne passe godt til nyankomne ukrainere.

Rammerne er ifølge Kristian Nørgaard vigtige, blandt andet fordi man som arbejdsgiver i Danmark ikke ved, hvad flygtningene har med i bagagen.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.