Finans

Eksperter ryster på hovedet over finansielt kludetæppe: Kan gå ud over kunderne

Danske banker ejer hinanden på kryds og tværs. Jyske Banks og Sydbanks topchefer forsvarer deres medejerskab af konkurrenter, men eksperter vil hellere have bankerne til at konkurrere hårdere med hinanden.

Artiklens øverste billede
Illustration: Anders Thykier

Danske banker ejer hinanden på kryds og tværs, og det får eksperter til at råbe vagt i gevær, fordi det risikerer at gå ud over konkurrencen i finanssektoren til skade for forbrugerne.

Det viser en gennemgang af de største bankers ejerforhold, som Finans har foretaget.

Her er et par eksempler, og det gælder om at holde tungen lige i munden:

Sydbank ejer mellem 10 og 15 pct. af Fynske Bank og 5-10 pct. af Sparekassen Sjælland-Fyn, som også er ejet af Jyske Bank med 5 pct. Sparekassen Sjælland-Fyn ejer til gengæld 25 pct. af Nordfyns Bank, 25 pct. af Lollands Bank og 10 pct. af Møns Bank, mens Nykredit ejer 15 pct. af Spar Nord, som ejer 37 pct. af Danske Andelskassers Bank.

En bankekspert undrer sig over kludetæppet af bankernes ejerandele af hinanden.

»Der er en tendens til, at man i banksektoren gerne vil blande blod. Det har der været, lige siden jeg første gang stiftede bekendtskab med branchen i 1997,« siger Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.

Han kalder det noget »mærkeligt noget«, at bankerne ejer hinanden på kryds og tværs.

»Jeg kan ikke se, hvad de mindre ejerskaber af konkurrenter har at gøre med egentlig bankdrift. Det kan hæmme konkurrencen med de her krydsejerskaber, som ikke nødvendigvis er en fordel for dem, som det hele burde dreje sig om – nemlig kunderne,« siger Lars Krull.

Vi bryder os generelt ikke om, hvis der kan være mistanke om skjulte incitamenter.

Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom, Forbrugerrådet Tænk

Han bakkes op af Forbrugerrådet Tænk.

»Vi bryder os generelt ikke om, hvis der kan være mistanke om skjulte incitamenter. Det skal være transparent, og her kan det virke uoverskueligt for kunderne, hvis ens bank har ejerskab af andre finansielle selskaber, som jo burde være direkte konkurrenter,« siger Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Han drager en sammenligning til Totalkredit-samarbejdet.

Totalkredit er ejet af Nykredit, og omkring 45 forskellige pengeinstitutter sender deres kunder til Totalkredit, når de har brug for et realkreditlån.

Det går ifølge Forbrugerrådet Tænk ud over konkurrencen, fordi de 45 pengeinstitutter ikke kan tilbyde deres kunder et andet realkreditprodukt end Totalkredits uden at miste en stor indtjening fra realkreditgiganten.

»Bankerne i Totalkredit-samarbejdet har en klar økonomisk interesse i at sende deres kunder et bestemt sted hen – nemlig til Totalkredit. Det bliver altså ikke konkurrenceudsat i tilstrækkelig grad. Det risikerer at gå ud over kunderne. På samme måde kan jeg godt frygte, at et krydsejerskab af banker kan betyde, at der ikke konkurreres i tilstrækkelig grad, fordi man ikke vil gå hårdt ind i kampen mod et pengeinstitut, man er medejer af,« siger Morten Bruun Pedersen.

Han gætter på, at bankernes ejerskab af hinanden hænger sammen med, at de gerne vil stå i første række, hvis der kommer en ny konsolideringsbølge.

Bankekspert Lars Krull forklarer krydsejerskabet med, at finanssektoren har haft en tradition for at samarbejde.

»Bankerne kører med fælles datacentraler, fælles betalingskort, fælles realkreditfinansiering og så videre. Måske hænger det sammen med det, men det ændrer ikke ved, at du ikke ser samme scene udspille sig i andre brancher. Det er unikt for finanssektoren,« siger Lars Krull.

Jyske Banks topchef er uenig med eksperterne i, at det er besynderligt, at bankerne ejer hinanden.

«Der er intet mærkeligt i at eje en andel i et andet pengeinstitut, hvis der er forretningsmæssige begrundelser herfor,« siger Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank.

Og hvad er så jeres forretningsmæssige begrundelse for at eje en del af Sparekassen Sjælland-Fyn og Danske Andelskassers Bank?

»For vores vedkommende er det alene forretningsmæssige overvejelser, der ligger bag vore investeringer, og da vi typisk er blevet opfordret til at blive aktionær, vil vi som alt overvejende hovedregel stemme efter ledelsens anbefalinger, hvis det kommer til salgs- eller fusionsovervejelser i den pågældende bank,« siger Anders Dam.

Sydbank oplyser, at den ejer en del af Fynske Bank og Sparekassen Sjælland-Fyn for at tjene penge.

»Vi har ikke lagt skjul på, at Fynske Bank er en ren og skær strategisk investering. Det er der ikke noget, der er ændret ved, siden vi sidste år lavede en aktieinvestering. Fynske Bank var dengang og er i dag en god investering, fordi det er en god og solid bank. Det har vi det fint med i Sydbank,« siger Karen Frøsig, adm. direktør i Sydbank.

Hun understreger, at hun også er glad for at være en af hovedaktionærerne i Sparekassen Sjælland-Fyn.

Der er en tendens til, at man i banksektoren gerne vil blande blod.

Lars Krull, seniorrådgiver, Aalborg Universitet

Bankeksperten fra Aalborg Universitet giver ikke meget for de to bankdirektørers begrundelser for at eje aktier i andre banker.

»Det er fair nok, at Spar Nord køber aktier i Danske Andelskassers Bank, fordi Lasse Nyby (Spar Nords adm. direktør, red.) har et erklæret mål om at overtage banken. Det giver mening. Men hvad skal eksempelvis Sydbank med en sjat aktier i Sparekassen Sjælland-Fyn? Det giver kun mening, hvis den på sigt vil købe den,« lyder vurderingen fra Lars Krull.

Han ser hellere, at bankerne bruger pengene på at hjælpe deres kunder.

»Pengene skal da ud og arbejde til glæde for kunderne. Det er med til at hæmme konkurrencen, når de i stedet bruges til at købe aktier i konkurrerende banker frem for at forsøge at kapre nye kunder,« siger Lars Krull.

Krydsejerskabet mudrer billedet, vurderer han.

»Banker vil jo gerne støtte det, som de er medejere af på den ene eller anden måde. Men det er ikke nødvendigvis det bedste for kunderne. Rådgiverne bør kun have fokus på at lede kunderne i retning af de bedste produkter,« siger Lars Krull.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.