Finans

PFA: Stigende inflation koster danskere 62 pct. af deres økonomiske råderum

Familier med lave indkomster er hårdt ramt af de stigende priser, viser en analyse fra pensionsselskabet PFA Pension.

Artiklens øverste billede
Privatøkonom Camilla Schjølin Poulsen fra PFA Pension peger på, at nogle danskere bliver særlig hårdt ramt af de stigende priser. Foto: Jakob Melgaard/PFA.

De stigende priser gør særligt ondt på danskere med lave indkomster.

Det dokumenterer en analyse fra landets største kommercielle pensionsselskab, PFA Pension.

Danskere med lave indkomster og egen bolig med naturgas har mistet 62 pct. af deres økonomiske råderum. Nedgangen er på 41 pct., hvis boligen varmes op med fjernvarme.

»Nogle danskere er nødt til at skære flødeskummen af kagen. For andre er det selve kagen, de ikke længere har råd til,« siger Camilla Schjølin Poulsen, privatøkonom i PFA.

De stigende priser har ifølge PFA i gennemsnit gjort det 2.000 til 3.000 kr. dyrere om måneden for danske familier at leve.

Men der er meget stor forskel på, hvor hårdt ekstraregningen slår.

»Alle kan mærke at miste 2.000 til 3.000 kr. om måneden. Men det er særligt alvorligt for familier, der kun har 2.000 kr. tilovers, når månedens udgifter er betalt. De har ikke et overskud at tære af, og de skal prioritere benhårdt,« siger Camilla Schjølin Poulsen.

PFA’s beregninger tager udgangspunkt i en familie med to voksne og to børn i egen bolig.

Men blandt de hårdest ramte danskere er pensionister, som kun har folkepensionen at leve af.

»Lige præcis i denne situation giver det ikke mening at tale om, hvor hårdt prisstigningerne rammer i gennemsnit. For det snyder ret kraftigt. Nogle er langt mere udsatte end andre, for eksempel dem, der fyrer med naturgas eller olie,« siger Claus Blendstrup, chefkonsulent i Ældre Sagen.

Han peger på, at mange pensionister i forvejen har et skrabet budget.

»Jo større et forbrug man har, jo flere poster kan man spare på. Men man har ikke store muligheder for at spare, hvis ens forbrug i udgangspunktet er lavt - fordi de fleste penge går til husleje, varme og mad,« påpeger Claus Blendstrup.

Ifølge PFA har familier grundlæggende to veje at gå, når de stigende priser begynder at gøre ondt.

Det er gået fra ondt til værre, og det går stadig den forkerte vej.

Camilla Schjølin Poulsen, privatøkonom i PFA

Den ene er at sænke udgifterne. PFA oplever en stor interesse fra selskabets kunder for at få input til, hvordan et budget skæres til, så pengene rækker længere.

Den anden er at skrue op for indtægterne.

»Det bliver interessant at se, om flere deltidsansatte vælger at gå op i tid. For det er en måde at øge indtægterne på,« siger Camilla Schjølin Poulsen.

Det kan pensionister dog ikke, understreger Ældre Sagen.

»De har ikke den mulighed, som mange erhvervsaktive har, for at tjene flere penge. Så de er absolut klemt,« siger Claus Blendstrup.

Inflationen nåede i juni op på 8,2 pct. Det viste tal fra Danmarks Statistik tidligere på ugen.

PFA’s beregninger er lavet, inden de tal blev offentliggjort og dermed på baggrund af en inflation i maj på 7,4 pct.

»Det er gået fra ondt til værre, og det går stadig den forkerte vej,« understreger Camilla Schjølin Poulsen.

For en gennemsnitsfamilie med et hus med naturgas er det blevet godt og vel dobbelt så dyrt at varme boligen op. Den regning er steget fra 9.900 kr. til 20.000 kr. om året.

Benzinen til at dække et gennemsnitligt transportforbrug for en familie med to voksne og to børn er steget fra 22.600 kr. til 29.500 kr. om året. Mad og el er også blevet dyrere.

»Der er nærmest fuld plade. Vi er ramt på elforbruget, benzinen, energiforbruget, renteudgifterne, maden og vores udgifter til fornøjelser,« siger Camilla Schjølin Poulsen.

Der er ifølge hende dog grund til at glæde sig over, at der stort set er fuld beskæftigelse i Danmark, og at de fleste har en fornuftig økonomi.

»Under coronapandemien har folk ikke haft så højt et forbrug, som vi har været vant til. Derfor har mange lagt penge til side. Der er dog også mange, som ikke kan genkende sig selv i det billede, fordi de ikke har nogen buffer,« siger Camilla Schjølin Poulsen.

PFA definerer i sin analyse familiers økonomiske råderum som det rådighedsbeløb, der er tilovers, når de faste udgifter er betalt. Herunder faste udgifter, der er sat af i budgettet, til mad, rejser og fornøjelser.

»Når stigende priser får de penge til at forsvinde, vil mange være bekymrede for, om regninger stiger, og om de har råd til at foretage sig noget spontant. Følelsen af at have en robust økonomi rystes nu hos mange,« siger Camilla Schjølin Poulsen.

Hun peger på, at hvis man kigger på udviklingen i reallønnen siden begyndelsen af 1990’erne, har der ikke været så stor en nedgang som nu.

For Ældre Sagen er det en vigtig pointe, at mange ikke havde en privatøkonomi med et månedligt overskud, allerede inden priserne begyndte at stige.

»Folkepensionister har i år maksimalt fået 122 kr. ekstra om måneden efter skat. Den stigning var stort set spist op alene af prisstigningen i januar,« siger Claus Blendstrup.

Der er mennesker, der har svært ved at købe mad og medicin og varme deres bolig op.

Claus Blendstrup, chefkonsulent i Ældre Sagen

Dertil kommer, at der er aftalt et ekstrabeløb på 2.500 kr. i år og 2.500 kr. til næste år til folkepensionister, der modtager ældrecheck for 2022.

Det ændrer dog ikke på, at forsøgelsesydelser som folkepension, efterløn, dagpenge og kontanthjælp ifølge Ældre Sagen burde sættes op.

Økonomer har peget på, at det blot vil give endnu mere inflation, fordi flere penge i omløb vil øge efterspørgslen. Den pointe har Ældre Sagen ikke meget tilovers for.

»De økonomer skulle holde sig fra at føre socialpolitik. For dette drejer sig ikke om at styre inflationen, men om at der er mennesker, der har svært ved at købe mad og medicin og varme deres bolig op. Det er nærmest nødhjælp, vi taler om her,« siger Claus Blendstrup.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.