Fortsæt til indhold

SAS-aktien stiger igen efter lidt flip-flop

Investorerne tog fra morgenstunden godt imod aftalen mellem SAS og piloterne.

Investorerne har fra morgenstunden haft muligheden for at reagere på gårsdagens sene aftale mellem SAS og piloterne. Foto: Jens Dresling
Finans

SAS-aktien steg fra morgenstunden efter selskabet har indgået en aftale med sine strejkende piloter.

Oprindeligt åbnede aktien med en stigning på 17-19 pct., men efter et par timers handel var stigningen reduceret til ingenting.

Aktien har imidlertid igen taget fart over middag og ligger ved 12.40-tiden til en stigning på 8-10 pct.

Aktien ligger kl. 12.40 i et plus på 5 øre i kurs 0,56 kr. pr. styk.

SAS-aktien steg mandag med 18 pct. til 0,51 kr.

Dermed tyder noget på, at investorerne er kommet mere i tvivl om den langsigtede redning af SAS, og hvordan det skal gå med at få selskabet helskindet gennem krisen.

Forude venter stadig svære forhandlinger med leaingsselskaberne og en spareplan, der skal gennemføres.

Det ledende indeks, C25, falder omkring en halv pct., og der er kun små udsving i de fleste af de store aktier.

Bavarian stiger med 3 pct. efter endnu en opjustering. Også Nordea stiger efter et godt halvårsregnskab forleden.

Artiklens emner
Luftfartsbranchen
Aktier