Finans

Nye tal: Danske pensionskunder har tjent 2.072 mia. kr. i afkast

Afkastet betyder meget for danskernes samlede pensionsopsparing, viser nye tal fra Forsikring & Pension.

Artiklens øverste billede
Afkast har fået danskernes pensionsformue til at vokse betragteligt. Arkivfoto: Lærke Posselt.

Afkastet betyder næsten lige så meget for danskernes pensionsformue som den løbende opsparing.

Det viser nye tal fra brancheforeningen Forsikring & Pension.

Fra 2002 til 2020 indbetalte danskerne 2.300 mia. kr. til pension, mens afkastet i samme periode udgjorde 2.072 mia. kr.

Dermed bidrager afkastet med 90 kr., for hver 100 kr., der bliver indbetalt.

»Afkastet har betydet næsten lige så meget som indbetalingerne for, hvad en pensionist har at leve for. Den store betydning af afkastet kommer sikkert bag på mange,« siger Jan V. Hansen, vicedirektør i Forsikring & Pension.

Pensionsselskaberne har i perioden skabt et afkast på 6,5 pct. om året i snit. Kun to af årene gav negative afkast. Det tyder på, at 2022 bliver endnu et af den slags år.

»Den store betydning af afkastet og dermed renters-rente eller sneboldeffekten understreger betydningen af at komme tidligt i gang med at spare op til pension for de unge på arbejdsmarkedet. Det kan blive dyrt, hvis et pensionsefterslæb skal indhentes senere i arbejdslivet,« siger Jan V. Hansen.

Kunderne får dog ikke hele afkastet på 90 kr. pr. 100 kr. i indbetalinger. Der skal nemlig betales skat af afkastet.

Efter betaling af pensionsskatten (PAL-skatten) er der 77 kr. af afkastet tilbage.

Pensionsselskabernes evne til at skabe afkast skæpper godt i statskassen.

Jan V. Hansen, vicedirektør i Forsikring & Pension

Samlet er der ifølge Forsikring & Pension betalt 294 mia. kr. i PAL-skat fra 2002 til 2020.

»Pensionsselskabernes evne til at skabe afkast skæpper godt i statskassen via pensionsskatten. Det er et uundværligt bidrag til at finansiere velfærdsstaten og det danske samfund,« siger Jan V. Hansen.

Forsikring & Pension har undersøgt udviklingen i pensionsformuen for forskellige faggrupper.

En sygeplejeske, som begyndte at spare op i 2002, havde en pensionsformue på knap 1 mio. kr. i 2020. Afkastet har bidraget med en halv mio. kr. og indbetalingerne med 600.000 kr. Derfra skal trækkes PAL-skat og betaling af forsikringer.

En folkeskolelærer, der var nyuddannet i 2002, havde i 2020 en pensionsformue på 1,5 mio. kr. Heraf udgør indbetalingerne knap 1 mio. kr. og afkastet 730.000 kr. PAL-skat og forsikringer har reduceret formuen med 220.000 kr.

En jurist i staten indbetalte i perioden knap 1 mio. kr. og fik et afkast på 800.000 kr. Det gav en opsparing i 2020 på 1,5 mio. kr. efter betaling af PAL-skat og forsikringer.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.