Finans

OECD-prognose: Europa bliver den store taber i 2023

Men verdensøkonomien styrer ikke mod recession.

Artiklens øverste billede
Recessionsfrygten har i mange uger præget de finansielle markeder. Foto: AP/Richard Drew

Få ord bliver i dette efterår brugt så flittigt som »recession«.

Imidlertid optræder det kun én gang i den netop offentliggjorte prognose fra industrilandenes økonomiske samarbejdsorganisation OECD.

Nok har verdensøkonomien det skidt, men den har ikke kurs mod recession.

Den globale økonomiske vækst vil falde fra 5,8 pct. i fjor til 3,0 pct. i år og 2,2 pct. næste år.

USA vil se væksten falde fra 5,7 pct. i fjor til 1,5 pct. i år og blot 0,5 pct. næste år. Dermed bevæger verdens største økonomi på kanten af stagnation.

Negative er også perspektiverne for Euroland, hvor væksten ventes at falde fra 5,2 pct. i fjor til 3,1 pct. i år og blot 0,3 pct. næste år.

Faktisk har OECD intet positivt at sige om den økonomisk udvikling i Europa.

»Samlet set kan de økonomisk-politiske chok reducere væksten i de europæiske økonomier med over 1,25 procentpoint i 2023 i forhold til basisscenariet og øge inflationen med over 1,5 procentpoint. Dette vil skubbe mange lande ind i recession i hele 2023. Væksten vil også blive svækket i 2024,« skriver OECD i prognosen.

Inflationen er blandt de faktorer, der gør Europa til den helt store taber i OECD-prognosen.

Når det gælder Euroland, vil inflationen stige fra 2,6 pct. i fjor til 8,1 pct. i år og kun falde behersket til 6,2 pct. næste år. Endnu værre tegner billedet i Tyskland, hvor inflationen ventes at blive 7,5 pct. næste år.

I det hele taget står Tyskland til at blive den af verdens store økonomier, der står til at ville få den største økonomiske tilbagegang.

I fjor var væksten i Europas største økonomi på 2,6 pct., men den falder i år til 1,2 pct., og næste år går Tyskland i recession med en forventet vækst på ÷0,7 pct. – den største blandt G20-landene, bortset fra Rusland.

Hvad 2023 angår, hører OECD’s faktisk til de mere optimistiske.

I den nyeste prognose fra amerikanske Citigroup, offentliggjort for få dage siden, forventes væksten i Tyskland næste år at blive ÷1,8 pct., hvilket trækker hele Euroland i recession med en forventet vækst på ÷0,4 pct.

Er der uenighed om de økonomiske perspektiver og dybden af den i gang værende opbremsning, er der til gengæld enighed om, at centralbankerne i de kommende kvartaler vil fortsætte de forcerede rentestigninger.

I 2. kvartal 2023 vil den ledende rente i USA nå 4,5 pct. I Storbritannien vil den ligge en anelse lavere på 4,25 pct. og i Euroland et nøk lavere på 4,0 pct.

Der bliver tale om en delikat balancegang, mener OECD, fordi renteændringer som tommelfingerregel tager et års tid om at forplante sig ned gennem samfundsøkonomien. Derfor indebærer den aktuelle serie af renteforhøjelser en betydelig risiko for at fremkalde en hårdere økonomisk opbremsning end tilsigtet.

»Der vil være behov for omhyggelig overvågning for at beskytte mod risikoen for, at de ledende renter strammes for meget eller i længere tid end nødvendigt for at nedbringe inflationen,« betoner OECD.

Et blandt mange usikkerhedsmomenter i det kommende år er de hjælpepakker, der gennemføres i mange lande for især at mildne effekten af energiprischokket. Ofte er der tale om tiltag på mere end 2 pct. af bruttonationalproduktet (bnp).

»Kortsigtede foranstaltninger til at afbøde fald i levestandarden skal vejes op mod nødvendigheden af at undgå en yderligere vedvarende finanspolitisk stimulans i en tid med høj inflation, da dette vil kræve, at pengepolitikken er strammere i længere tid end ellers, ligesom det vil øge statsgældsomkostningerne, og behovet for at sikre finanspolitisk holdbarhed,« understreger OECD og fortsætter:

»Der er behov for klare retningslinjer for de offentlige finansers forløb på mellemlang sigt samt for at mindske bekymringerne om bæredygtigheden af den offentlige gældsbyrde. En omhyggelig revurdering af sammensætningen af de offentlige udgifter og beskatningen vil også bidrage til at sikre investeringer til forbedring af infrastruktur og energisikkerhed, mens de finanspolitiske reserver genopbygges.«

Hvad der især bekymrer OECD, er at mange af de politiske tiltag ikke er målrettet de befolkningsgrupper eller dele af økonomien, der er hårdest ramt af inflation, energiprischok og det stigende antal konkurser.

Det gælder f.eks. reduktioner i energiafgifter, moms, m.v. samt indførelse af prisloft, der tilgodeser samfundsgrupper og virksomheder, der nok er ramt af krisen, men dog i stand til økonomisk at stå den igennem.

Ikke så få af de bebudede hjælpepakker vil kunne forstærke de inflationære tendenser, og her er det ifølge OECD værd at bemærke, at inflationen ikke kun er en konsekvens af krigen i Ukraine.

»Selv før Ruslands invasion af Ukraine var inflationen over centralbankernes mål i de fleste G20-økonomier, drevet af den første stigning i energipriserne, da økonomierne genåbnede efter pandemien, flaskehalse i forsyningskæderne, stigende fragtomkostninger og skiftet i sammensætningen af det private forbrug til varer. Fødevarepriserne steg også kraftigt i mange lande,« slår OECD fast.

Midt i al den økonomisk-politiske tristesse ser OECD muligheder for at bruge krisen konstruktivt.

»Regeringerne er nødt til at sikre, at målene for energisikkerhed og indsatsen mod klimaforandringer er i overensstemmelse med hinanden. Bestræbelserne på at sikre energisikkerhed på kort sigt og betalbare priser gennem finanspolitisk støtte, forsyningsdiversificering og lavere energiforbrug bør ledsages af stærkere politiske foranstaltninger til fremme af investeringer i klimaneutrale energiteknologier og energieffektivitet,« påpeger OECD og fortsætter:

»Den bedste måde til at fremskynde omstillingen væk fra fossile brændstoffer er hurtigst muligt at reducere energiforsyningen fra Rusland.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.